Vigtigste Vers – Markus

Da solen var gået ned, og sabbatten dermed var forbi, bragte man en masse syge og dæmonbesatte mennesker til Jesus.

»Men når det er sået, vokser planten op og breder sig mere end de andre buske. Den danner grene, som er store nok til, at fuglene kan bygge rede og søge ly i dens skygge.«

Jesus blev imidlertid stående og så sig omkring for at få øje på den, der havde gjort det. Så sejlede de ud på søen for at tage hen til et øde sted.
En døv mand, der tillige havde svært ved at tale, blev ført hen til ham, og man bad Jesus om at lægge hænderne på ham og helbrede ham.

Jesus talte frit ud om det, men Peter trak ham til side og prøvede at tale ham fra det. Disciplene fattede ikke, hvad han snakkede om, men de kunne ikke lide at spørge ham om det.

Jesus og disciplene fortsatte nu deres vandring ind mod Jerusalem. Jesus gik forrest, mens hans ledsagere sakkede bagud. Disciplene var stadig rystede, og de andre, som fulgte med, var bange. Jesus kaldte nu sine 12 disciple til sig og fortalte dem igen om det, der skulle ske med ham.

»Hvis vi siger, at han ikke var sendt af Gud, så får vi folket imod os.« Alle var nemlig overbevist om, at Johannes var en profet.

»Ja, Mester,« svarede den skriftlærde. »Det er rigtigt, når du siger, at Herren alene er Gud, og der er ingen anden Gud. Ingen ved, hvornår det skal ske, ikke engang Guds engle, end ikke jeg selv. Kun Faderen ved det.»

De kom nu til et sted, der hedder Getsemane. »Sæt jer her, mens jeg går hen og beder,« sagde Jesus.

»Og han skulle være ‘Messias, Israels konge’? Så burde han tage og stige ned fra korset, så skal vi nok tro på ham!«

Også de to korsfæstede forbrydere hånede ham.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.