Winter

Glider gennem, alle glider gennem

Naturlig tid og rum som et skib i et glasvand

Klasker mod kanten af skumsprøjt og gyldent lys

Læber fokuserer og forvasker i et kys

 

Knækkende klækkede sammenlåste kløer

Og fire vingeslag fra en slange i dit øre

Tumlende drejende loopet øjeblik

Ubevægelig og stadigvæk i nattemørkets træ

 

En gul bil samler sig

På indersiden af et øjenlåg af den næste dag

For den her sovepose har fodret lidt for længe på de

slukkede stjerner og den kælvende sne

 

Det er det vi kan se ve’

Flammer der flammer og skælvende knæ

At la’ livet flakke at la’ tingene sidde ned

Som et-tusinde ord i snorlige tid

 

 

 

 

Det susende amorøse højspændte rum

Bød på skygger fra århundredets sum

Drømme divideret med almindelige stier

Stimuleret af højtidelige skove og piger

 

Runde scener fra hukommelsen spiller ind

På afdøde blade der hvisker og driller ven

-inder længes efter lyd der ikke længere er

Ensomme spøgelser og fremmede bær

 

Fodspor på brystet skåret til tov

Intet ualmindeligt forbliver en lov

Der er tabt af de fleste fra en mystisk magi

Et essay der lyver om sin egen ide

 

Det er det vi har glemt på en næstetip

Midt imellem grave midt i skyggen af Poe ikk’

Helt det vi ønsker og slet ikke nu

Frankerede øjeæbler drysset med jul

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.