Glider gennem, alle glider gennem
Naturlig tid og rum som et skib i et glasvand
Klasker mod kanten af skumsprøjt og gyldent lys
Læber fokuserer og forvasker i et kys
Knækkende klækkede sammenlåste kløer
Og fire vingeslag fra en slange i dit øre
Tumlende drejende loopet øjeblik
Ubevægelig og stadigvæk i nattemørkets træ
En gul bil samler sig
På indersiden af et øjenlåg af den næste dag
For den her sovepose har fodret lidt for længe på de
slukkede stjerner og den kælvende sne
Det er det vi kan se ve’
Flammer der flammer og skælvende knæ
At la’ livet flakke at la’ tingene sidde ned
Som et-tusinde ord i snorlige tid
Det susende amorøse højspændte rum
Bød på skygger fra århundredets sum
Drømme divideret med almindelige stier
Stimuleret af højtidelige skove og piger
Runde scener fra hukommelsen spiller ind
På afdøde blade der hvisker og driller ven
-inder længes efter lyd der ikke længere er
Ensomme spøgelser og fremmede bær
Fodspor på brystet skåret til tov
Intet ualmindeligt forbliver en lov
Der er tabt af de fleste fra en mystisk magi
Et essay der lyver om sin egen ide
Det er det vi har glemt på en næstetip
Midt imellem grave midt i skyggen af Poe ikk’
Helt det vi ønsker og slet ikke nu
Frankerede øjeæbler drysset med jul