Ud fra en klat sæd & et slatten æg
Er det svært at matematere hvad det ka’ bli’ til
Mulighed for ricisi for hvad som helst
Er det tætteste vi kommer på en klar prognos’
Men vent lige lidt jeg kan se det for mig nu
Navlestrengen, ja den peger tusinde veje, som en nål
I kompasset & det passer, ser et foster vokse op
Der ud’ for end’n af strengen er en dreng blev’t mænd
& de mænd er som hugget ud i sten ka’ man sig’
& kun i stenen ligger vid’n om hvad stenen den ku’ bli’
Obskur, så vandskur’t dernæst strukturet
Drømme så purpur & forpurret
Med hammer & mejsel former vi så børn
Hugger kanterne til mund, ører, øjn’
–
–
En ting har en sten & et barn tilfælles
Svære at belære, besnære & bevæge
Endnu en ting har en sten & barn tilfælles
Lange strækkemærker får dem begge til at sprænge
Opdrager Pavlov sten, Skinner granit
Former & farver det til en glimrend’ grafit
Trækker streger i sandet & nikker til hinanden
Vi tænker vi kender til mineralernes pædagogik
Det var ikk’ nok at vi fik mulighed for at vi
Ku’ tegne flækkelinjerne op i en flintesten
Styre erosionen, oceanet på fedtesten
Vi ville sedimentere det krystaliserede
Men i enhver lille sten på enhver lille strand
Har ethvert lille silicium atom egne tank-
-er & som Emille & Rouseau går arm i arm
Vil en mer’ laissez fair atomosfære effektere
En håndfuld grus bli’r ikk’ en snes ædelsten
Ligegyldigt hvad du bjerger eller hvad du klipper i
& jeg ved du elsker rosenkvartz knægt
Det gør ham automatisk ikk’ Mount Everrest