Der er paradoksalt at sige, men jeg ligger lidt med en
Generel kvalme over ordet der er talt.
Et optog af opkog, der optog afkroge
Fra højt til lavt i lixtal og sprog
Fuck – fed – grim – led
Er få af de ukvemsord der smides med
Eskaleringen af forfærdelige ting
Der kan og blir sagt er eksponentielt ekstrem
Det der ligger bagved – handling, følelser
Minder mest om ondskablige ønsker
Udstøde, frastøde kvæle med “os og dem”
Gør at had og smerte har det ekstra nemt.
Gribe pen og gør til sværd
Krigen eksisterer ikke kun på papir
Pludselig forvandler vi et prik prik Bang
Om til kugler skudt ind i et hjertebarn
Ordet er sagt – Ordet er magt
Ordet er bragt – Ud af takt og Du’ på jagt
Symfoni af kakofoniske tunger der ‘r på gled
Visse ord kan være mer’ end klistrende
Et automatisk snakketøj trykkes i bund
Til ørerne bløder, flyder over med blodskum
Tale er stål stilhed er bladguld
Kradser du i overfladen så ser de ens ud
Holder du din kæft, på det rette øjeblik
Ka du forsage lige så meget ondt som en talestrømning
Sproget er til for os, ikke os for det
Vi skal styre os selv uden om katastroferne
Et instrument skal føres med besindet hånd
Respekter både sprogets ord og sproget ånd
Jeg tog fejl – bliver sagt for lidt
Jeg tilgiver – du har ret
Undskyld – jeg elsker jer
Er sætninger jeg vil høre mere fra.