Synker slattent ned i sofahyndernes favntag
Start på nat, morgen måske middag
Stirrer ufokuseret på min bogreol
Farverige rygge, titler, blir fantastens herold
Bogstaver snor sig i sætninger af lange kæder
Kravler ind – ørergang på tegnsatte-tæer
Ryster mine tanketæpper for møgede mareridt
Højrehjerne halvdels hypoteser har det fedt.
Min mave rumler, min hals er pergament
Men mit visum ind i drømmeland er ubestemt permanent
Så jeg lukker lemmen til min egen verden
Når virkeligheden banker på, banker jeg tilbage igen
Imens spirer fantasier i mit hovedsplantekasser
Round-up, spagnum tekster læsser
Inspiration til mit indre univers
Den ydre orden er mindre end mit inderste kaos
Intet kan ske
Vil
Det
Det?
Eufori
Ved
Ingen-
ting
Tvangsindlagt til mit eget selskab
en gudsforladt, stjerneløs nat.
Det værker i min krop, som havde jeg været oppe at slås
Siddesår på inderlår, metaforen til trods
Jeg burde gøre rent, rydde op tag’ mig sammen
Men fortidens minder de har gjort mig lam
Hvordan kan jeg trække mig selv op af den suppedas
Når hele mit indre skriger at jeg ikke har hvad der skal ha’s
Når initiativet er et fabeldyr
Og de bedste forudsætninger er russiske byer
I et en kort øjeblik rammer åbenbaringen mig
Standhaftige stolpefødder plantes i gulvtæppet – jeg
Lægger alle kræfter i, tage fra på mine knæ
Overgiver mig til en følelse af eufori
Og med et forsvinder det, hele igen
Slapper af, falder tungt tilbage i den
Sofa jeg har siddet i, i en uendelighed
Nu er selv min fantasi er gået ned