Bevidsthed baby er det eneste jeg har
De mønter i min lomme og de sange som jeg ka’
De folk jeg har giv’t en bajer og alt jeg har tænkt
Bliver aldrig rigtig mit, det er ubestrideligt bestemt!
Bevidsthed og-så findes der ikke mere
Kvantificerbar og dog er je’ umulig at identificere
Når jeg kigger ind og gransker i mig selv
For jeg fornemmelsen af at jeg gransker selvet ihjel
For essensens af min hjerne er som navlepilleri
Og essensen af vores univers er ikke til at begribe
Mit perspektiv – er sværtet til – af det jeg tror jeg er
Sværtet til af alt hva jeg tror eksisterer
Sværtet til af det jeg tror er mit gebedt og
Sværtet til af alt hvad jeg tror at jeg har set
Udenfor mit fjæs kan der være hvad som helst
Men intet eksisterer foruden det, lader det til
Du er ikke hvad du gør – Du er ikke hvad du føler
Du er ikke hvad du hader – Eller hvad du elsker
Men hvad er vi så? Ku man spørge sig selv?
Knapt lidt navlefnuller af et univers, der hader sig selv.
Du er ganske enkelt helt som os andre
Fuldstændig éner, i blandt alle andre
enére. Universet er ikke universelt
Kontekstuelt konceptuelt fejlbarlig ikk?
Narcissist forgabt, tænkt om eksistens
Øknomisk fornuft fortabt som hedonisten
Men vent – de sidste linjer gir ingen mening
De er kvalt af sig selv lidt ligesom min pointe
Så fåk det – både de – små og store tanker
De ankre – der lammer dig – du mister det du fornam
Sammen med os andre – for – Nu’et er alt
Det er det eneste jeg håber du tog med fra denne rap