Gabene og i gråt glider tiden over vejene
Med kun sin egen skygge efter sig
Skyernes frakke lægges rundt om min hals
Tvinger natten til at vælde ud og vælte alt
Uret det her hængt her i mellem mine øjne
Her har støjen længe gået gennem fløjene
Gået med tiden langt længere end ind
I et med tapetet og tilbage igen
Men så kom hun, som født af en drøm
Og hun rullede cigaretter og tobakken var af strøm
Og af blikke og af stilhed og af stemmer – mine rødder
Beatet det har plantet sig under mine fødder
Nu pumper hun i søvne, hun pumper ud i nat
Hun pumper – lader flammer rydde op
Hun pumper “Minder er så sidste år,
Så pump det op, før – før klokken slår”
Der har ligget et pres fra himmelbuen og herned
Horisonten den har banket som arterier holdt i live
Fra en borg, hvor et ur har skrevet politik
Så nu kaster vi med spyd og tændstikker
Spurtet gennem byen, Ja-hatten over øjnene
På flueben over brostene – skøjtende
Stiller vi skoene med snuder mod hinanden
Så vi snubler når vi tager benene på nakken
Klæd dig i en rød kappe, kom lad os gå
Sving den over byen og lad beatet slå
Lad det pumpe, lad det blæse, lad det banke igen
Vi stopper først når hele verden er brændt
Nu pumper hun i søvne, hun pumper ud i nat
Hun pumper – lader flammer rydde op
Hun pumper “Minder er så sidste år,
Så pump det op før, før klokken slår”.