Han sidder på forsædet med forbundene hænder på rattet
Og hans kæbe i profil er vidunderlig magtfuld
Skyggerne spiller mystikken frem i hans blik
Eller det gætter jeg på, jeg ser det ikk’
For det er rettet hårdt mod vejen, det ukendte mål
Fokuseret og ubevægelig med en vilje af stål
Bakspejl – øjne møder øjne. Blikke der gnistre?
Lysende lygter fra de andre billister
De kører med og mod, nogle kører på tværs
Er de til stede? parallelt univers.
Har de en chauffør, ligner de min?
Drømmer de også om hans lidenskabelige smil?
Og det brænder i mig, det her begær
Distance mellem førersædet og her hvor jeg er
En strøm af lava for at se det samme i ham
Som jeg føler i mig – para-mand
Jeg korser mig for at koble mig fra min trang
For at gribe om en helgen med magt fra en gearstang
Hvide duer flyver over vejen udenfor
Og en regnbuen glorie lægger sig om min chauffør
Aner han overhovedet at jeg er her?
Eksisterer der i hans verden en passager
Indenfor karosseriet, hvor man ku sig’ vi var alene
Er der langt færre eller flere end hvad jeg ka’ se, hvad skal jeg men’?
Er der én i et andet køretøj hans tanker hænger ved
Én han hellere ville dele brød og bil med?
Jeg skænker dig mit hvinende hjerteblod
Hvis blot du ville unde mig et enkelt blik herom.
Men i sidste ende, hvad er det egentligt det handler om?
Begæret efter chauffør-personen eller hans position
Og hvem er det i virkeligheden der fører
Fødderne, pedalerne – den enlige passager