Det er ligesom en flugt, der foregår
Et siddesår blev et liggesår over år
Så blå læber har man aldrig set på hans kontor
Skærmkolde skæbner med de tarveligste kår
Hele hans familie smiler fra hans skrivebord
Oprigtige i hans fravær på 10. sæson
Han husker dem i glemslen han er me’ på en lytter
Et glansbillede, hvor luften stadig drypper
Af knofedt og dufter i hver en afkrog
At statistiske lyn, umiskendelig smag af sulfo
Her har ingen nogensinde tabt
Et fingeraftryk, et kys eller en knap
Det er sådan et kvarter, hvor man sover under sengen
Selv dørklokkerne er låst her omkring
Det er sådan et kvarter, hvor man sover under sengen
Selv dørklokkerne er låst her omkring
Syng og skrig som vinden i H-mol
Lad det stå på – gå koldt
Det er som vand mellem mine lange fingre
Tørrer det af som en andens problemer
Bedøvende ligeglade
Berøvet i frit fald
Bedøvende ligeglade
Frit fald
Vi står her og går her de sminkede lig
Med et mørke i halsen let genkendeligt
Snubler over gader irriterende talrige
Vi valser i spændet mellem fattige og frie i
Mere end én betydning slår vi fra os når vi falder
Vi hører alle gaden midt i natten, når den kalder
Den flår farverne af os til vi står nøgne klædt i sorte
Og hvide skygger af hinanden
Vi har hørt det før, så nu gør vi det kort
Fra den ene ende af lokalet til den anden
Campari danser som slettelak over hjernebark
Nænsom som et barn med lighter
Hverken neglelak eller uret kan skjule
Livet har bundet dine årer med en knude
Det er sådan et kvarter, hvor man sover under sengen
Selv dørklokkerne er låst her omkring
Det er sådan et kvarter, hvor man sover under sengen
Selv dørklokkerne er låst her omkring