Fanget I En Krop

Så står den gamle han-jætte op

Hængepatter på en lidt fedladen krop.

Klør sig i skridtet før han senge-ruller ud

Graver lidt i navlen – mon han leder efter guld

Han er en blid fyr, med en sart fantasi

Det er ikk til at se hans prinsesse inden i

Men når han først trækker i tylskørt, ballerinasko

Forsvinder hængepatter og navlegraveren på to

Små sekunder ud af hans bevidsthed

Hele hans eksistens udfolder sig herved

Endelig kan ligge sin pik på en hylde

Han pynter sig med læbestift, pudder, øjenskygge

Drømmer sig ind i en verden af magi

Hvor han er en smuk slank kvinde – han er fri

Fri for hvad andre bestemmer han skal være

Fri til at være den han føler han er.


Frida er en pige med stort P – I – G

Og E, Hun ved at hun er smuk og mænd vil se

Lidt på alt det – Hun går rundt me’

Patter og røv – Frida ved de’

Så hvorfor gnaver Nidhug så i hendes mellemgulv

Spejlet foran Frida siger ikk’ hun er smuk

Og når hun prøver på at tegn’ sig selv i profil

Har hun bred kæb’ – kort hår – fladt bryst – maskulin

Og det er ikk’ fordi at Frida er hun er syg

Hun har aldrig, mellem sine lår, båret en land-

-gangsflute, nej, hun har aldrig nydt sin krop

Men alle hun siger det til, siger hun er fåkd

Selv hendes far og mor har meldt klart ud

Samfundet vi’ hade hende og ligeledes Gud

Og så er det fåkin hårdt at have det sådan

At man inderst inde føler sig som mand

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.