Du Gir Grund

Der skal så lidt til, og dog alligevel så meget

Du gir mig grunden til at rejse mig og sejre

Over ligegyldighedens overvældende krammer

Et spark i dens iskas og smæk i en lammer

Du giver mig grund til et univers

Et fundament til at udvikle kaos

En stormflod af følelser opløfteligt nedtrykkende

En blikstille sø hvor intet er bevægende

Du giver mig grund til at tænke over tanker

Reflekterer logiske kæder i takt og jeg

Metafiserer det umiddelbart metafiserede

Filosofisk psykologisk velfriseret

Du gir mig grund til at trække vejret

Lade min sjæl bli’ belejret at livet

Du gir mig grund til mere end at eksistere

Mine halvtomme glas blir til halvfyldte bægere


Du giver mig grund til at lægge alt fra mig

Håndklæder i ringe fra løftede hænder

Slippe mit greb om alt jeg har surret mig til

Miste besindelsen ved intet at bestill’

Du får mig til at gå de tvivlsomme skridt

Et i en retning jeg ikke kender til

To mod et mål som der aldrig var mit

Du gir mig grunden til at sænke farten lidt

Du giver mig grund til at overveje om

Jeg egentlig selv er en grund for nogen

Bevæger jeg dig som du bevæger dig selv?

Er jeg smør i mine egne fingre eller metal?

Du gir mig grund, men jeg burde tage den

Ansvar, respekt for ik’ at save i den gren

Jeg selv sidder på – så uansvarligt et digt!

Jeg læsser på dig, det er uforsvarligt på sigt.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.