Ligger fladt med fjæsets næse ned i gulvet
Bugter mig på bugen op og ud af hullet
Månen dingler, stjerneløst og naglet fast
På en himmel, der er for døsig til hastværkets last.
Stille går det for sig når mit maveskind det møver sig frem
Spændt – afslappet og spændt op igen.
Jeg hungrer – sulten sidder bagerst i mit svælg
Vi lægger os – begge i selen – og får det hele med
Mit kontrafej, i et fej, slikker gaden tom
Jeg spejler mig i blodet, som pøser fra min vom
Blodet husker min historie, hvisker om hvorfra jeg kom
Det siger: “Det tager mere end et døgn at brænde byen Rom”
Det er at række sin arm, der ud i utydelig nat
Det er en rasende usikkerhed der brænder så mat
Det er at gribe en chance, det er at knuse en skal
Det er at drikke den gyldne blomme, det ikk’ at gøre det halvt
1 valg, 30 milliarder muligheder
En stak af nåle,
Hvor alt og intet gælder
Alle verdens æg er blevet lagt i min sæk
Trivialiteten – ved det – gør det – ufedt.
Jeg bærer mine trængsler som jeg bærer hvad som helst
På spidsen af mine tunge, men på bagbunde’n hest
Jeg kommer ingen steder, når mine tænder er mine ben
Og ganske handlingslammet når jeg drukner i æg
Skal jeg spejle dem? Røre dem? Omelet-traktere dem?
Kniver det? Med at ægge dem? Til en smilende ven?
Æggeledere deler dem henover stok og sten, men
Jeg foretrækker nok a’ bakke ud af miser’n
Et vattet cumulus tæppe og tåge om kroge’ tæer.
En følelse af; det nytter næppe at råve noget mere.
En kummefryser hyler for den er proppet op me’ fugl
Pakket op a’ æggeblommer 20.000 kuld
Et æg er kimen til, hvad end jeg vil – det skal være
En musling, mandslaing eller en mær
Men 20.000 æg blir til 30 milliarder muligheder
Fuldstændig umuligt sondere imellem
1 valg, 30 milliarder muligheder
En stak af nåle,
Hvor alt og intet gælder
Alle verdens æg er blevet lagt i min sæk
Trivialiteten – ved det – gør det – ufedt.