Sofapude-betrækkets mærker er der stadig når jeg står
Vaklende ved spejlet hvor der lugter stærkt fra igår
Sikke en dag at sku slå øjn op
Til hylende skuffelser i bunden af min kaffekop
Der er fugt & mug i lister, tapet & karme
Radiator lover i sin skønsang at jeg nok skal klare det
Min to-do-list – 1000 punkter jeg burde nå
Går det som jeg forventer når jeg ikk nogen
Planter der fik enten for lidt eller for meget
Portrætter af ekskærester der lå for langt fremme
Borde & stole der troede på os & på hinanden
Et uforurettet kluddetæppe, hvor maskerne brød sammen
Alt for høje hylder er umulig at nå
Selvom der er skamler, stole jeg kan stå på
Jeg magter ikk at mønstre det at tag mig sammen
Det er bedrøvende ærligt som ja & amen
Det kan gå op
Det kan gå ned
Men jeg når ikk’ så langt
Pastarester i mit skæg – jeg vender mig om
For solen den er skarp – skrap er lugten herind’
Spyttet det er stivnet fast på min ene kind
Skabagtig måske – skuffer smækker dog klart
Og vi prøver på at klinke skår, der åbner gamle ar
Kæmper med pensler, vi slås med lim
Bandagerne er flossede til frosne smil
Komfur er itu du siger fix det idag
Armaturet det skal pudses og hvor langt tid ka det tag?
Come-on kommoder, du formoder ikke ordner sig selv
Jeg ved jeg lovede det for en måned siden
Men stop!- for køkkenvasken den er fuld
Bestikket det er stablet op af gamle brugte skål’
Mikroovnekrateret venter på en rensning
Men det er umuligt, når jeg ikke kan hankes – op i
Jeg smider karklude i ringen – gnubber en tallerken
Øser æder op der forlængst er blevet slatten
Snupper en t-shirt, der er brugt og konstaterer
Hundegængerherskeren stadig reagerer