Refshaleøen
Fortiden søger sin overlevelse
bag husrækker, Christianshavn,
Amager og en barndom kan ses
algefarvet, hovedpinesprængt
mellem bolværk.
Hukommelsen er flyvemaskinebevidst
farvefornemmelsen sort rød
men søsygen af uoplevet tid
kan dårligt elimineres
Optræk af punkterede skibe
svulstbesatte undervansbåde
andre overlevende
opbrugthedsfænomener
selve passagens absurditet
Den sædvanlige glappende
intervalstilhed i vandet
en afgjort viden om folk
bag hjørnet
skildvagten vender.
Film aldrig oplevet og fremtiden
oplevet som film
i outsider-sektoren følelsen
af tidssvingets stilstand
Nittelyds ekko er besk om søndagen
pludselig beder man grønhedens
finnebesatte muddereksistenser
melde sig
så vi kan få det overstået.
Dok, kran, vagere, råddenskab
selve alderen kvalm
men bevidsthedslykken et
turbo-apparat
før tiden, vingeflugt og jubelsmerte.
Årstallene ét og ligegyldige
men mødet i konstans:
de enorme møllevingers adskillende
understregning af konfrontation.
– Klaus Rifbjerg