Paa Café
En god Sang,
et lille skørt Mirakel,
udgaar af Grammofonen,
mens jeg tier.
Og til alles Forbavselse
rykker jeg til Stolen bort under mig,
og bliver siddende i luften.
Foran mig sidder en lille Pige
med grimme Tænder
og flygtige Øjne.
Hun tier.
– Vi to véd,
hvad der foregaar indeni hinanden,
og stærke som Løver kysses vores Sjæle.
Hun stiger op i Luften,
og jeg med,
vi finder hinanden
dér over Bordene.
Og til Drøn og Klapsalver
over Sangens Mirakel
vikler vi os om hinanden
og karrussellerer ud af Caféen.
- Jens August Schade