Leonora Christine
Naturen sine Floder
udtømte i dit Blod.
Du bed som Brud og Moder,
men ene var du god.
Frimodig i din Særk
du viste Tand, Ulvinde.
Os er dit Jammersminde
et Styrkens Underværk.
“Med Sorrig jeg mig lagde,
af Graad var salt min Mund,
jeg til mig selver sagde:
Du ser ej Morgenstund” –
Ja da du slagen faldt,
da nøgen og alene
du sad paa Jordens Stene,
gav Skaberen dig alt.
Thi spotter Gud vor klage,
er Højheds Drøm forbi,
da goves os tilbage
det Liv vi lever i.
Af Graad er Glæden skabt.
Ak, kunde vi os væbne
i Danmark med din Skæbne,
vi som har Haabet tabt!
- Johannes V. Jensen