Uge 24

Til min Ven, Digteren Gustaph Munch-Petersen, der faldt som Frivillig i Spanien

Pludselig ser vi det hele.

God er en pludselig død.

Pludselig ser vi, hvad halsløs,

tankeløs ungdom betød.

Kort var din hastige vej fra

kroppen og tanken til ord.

Kortere endnu din vej fra

liv til den støvede jord.

Ordene kom fra det indre,

ingen af os kan forstå.

Ingen besindigheds vægte

bærer dit prosadigt på.

Det, som du sagde, var sandhed

samme sekund, det blev til;

ikke et tænksomt: jeg tænker;

kun et halsløst: jeg vil.

Her skal vi andre nu vandre

gennem et ælte af kunst,

blive en kedelig gældspost

uden mæcenernes gunst, .

blive en støvhob af gloser

skrevet af tvang og af pligt,

medens du hviler, skudt ned, skudt ned,

dit livs ubesindigste digt.

  • Tom Kristensen

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.