Mit digt
Natten bøjer sig i vækst og dagene vasker dit ansigt.
Du træder gennem søvnen
og åbner en dør til solen.
Dér, ikke i dit eget lys
bærer du kroppen
strømmet igennem af blod.
Dér er du menneske nu
og du går for at finde din tid.
- Michael Strunge