Uge 10

Rungsteds Lyksaligheder

I kiølende Skygger,

I Mørke, som Roser udbrede;

Hvor Sangersken bygger

Og quiddrende røber sin Rede –

Hvor sprudlende Bække,

Snart dysse, snart vække

Camoenernes Yndling, den følende Skiald,

Med steds’ eensrislende Fald –

Hvor Hiordene brøle,

Mod Skovens letspringende Sønner,

Og puste, og føle

Den Rigdom, i hvilken de stønner –

Hvor Meyeren synger

Blant gyldene Dynger,

Og tæller sin Skat, og opløfter sit Raab,

Til den, som har kroned hans Haab. –

Hvor skiærtsende Bølger

Beskvulpe den Vandrer, hvis Øye,

Snart stirrende følger

Med Helsinges graanende Høye;

Snart undrende haster

Blant Skove af Master, –

Og forsker, og kiender den Fremmedes Flag,

Og glemmer den heldende Dag. –

Hvor eensommes Liise,

Venskabelig lindrende Slummer,

Tit bød en Louise,

Forglemme sin kiærlige Kummer –

Hvor Glæder tilsmiile

Den Vandrende Hviile,

Hvor Rungsted indhegner den reeneste Lyst;

Der fyldte Camoenen mit Bryst. –

Hvor Kummer og Smerte,

Fandt glade dit Aftryk, Du Høye,

Det ædleste Hierte,

I hvert et medlidende Øye –

Hvor Venlighed pryder

De strængeste Dyder;

Der voxte min Sang; og den undrende Skov

Gav Gienlyd af Skaberens Lov. –

Jeg saae dine Throner,

O Almagt! — og stirrede længe –

Men hellige Toner

Foer giennem de zittrende Strænge –

Hvert Blad, hvor mit Øye

Fandt Præg af den Høye,

Opflammede Siælen — da voxte min Sang! –

Da raste den mægtige Klang! –

O Verdeners Fader! –

Saa sang jeg — Du Stærke! — Du Viise! –

Gud! — som Myriader,

Som Himlenes Vældige priise! –

See Støvet kan bære,

Din Rigdom, Din Ære,

Din Godhed, o Fader! — saa sang jeg — og Fryd

Brød Læbernes bævende Lyd. –

Lyksalige Digter,

Som Glæden indbød til sin Hytte;

Til venlige Pligter;

Til Friehed, som Dyder beskytte! –

Cheruber fornemme

Hans dristige Stemme,

Og Himle forsamles omkring ham; og Lyst

Udbredes i Menniskets Bryst. –

Men Du, som allene

Fremkaldte den Lyst af min Smerte,

Siig! — Kan min Camoene

Udbrede sin Fryd i dit Hierte? –

O siig mig, Veninde! –

Kan Sangens Gudinde,

Med smeltende Toner belønne det Skiød,

Hvoraf min Lyksalighed flød? –

  • Johannes Ewald.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.