Rungsteds Lyksaligheder
I kiølende Skygger,
I Mørke, som Roser udbrede;
Hvor Sangersken bygger
Og quiddrende røber sin Rede –
Hvor sprudlende Bække,
Snart dysse, snart vække
Camoenernes Yndling, den følende Skiald,
Med steds’ eensrislende Fald –
Hvor Hiordene brøle,
Mod Skovens letspringende Sønner,
Og puste, og føle
Den Rigdom, i hvilken de stønner –
Hvor Meyeren synger
Blant gyldene Dynger,
Og tæller sin Skat, og opløfter sit Raab,
Til den, som har kroned hans Haab. –
Hvor skiærtsende Bølger
Beskvulpe den Vandrer, hvis Øye,
Snart stirrende følger
Med Helsinges graanende Høye;
Snart undrende haster
Blant Skove af Master, –
Og forsker, og kiender den Fremmedes Flag,
Og glemmer den heldende Dag. –
Hvor eensommes Liise,
Venskabelig lindrende Slummer,
Tit bød en Louise,
Forglemme sin kiærlige Kummer –
Hvor Glæder tilsmiile
Den Vandrende Hviile,
Hvor Rungsted indhegner den reeneste Lyst;
Der fyldte Camoenen mit Bryst. –
Hvor Kummer og Smerte,
Fandt glade dit Aftryk, Du Høye,
Det ædleste Hierte,
I hvert et medlidende Øye –
Hvor Venlighed pryder
De strængeste Dyder;
Der voxte min Sang; og den undrende Skov
Gav Gienlyd af Skaberens Lov. –
Jeg saae dine Throner,
O Almagt! — og stirrede længe –
Men hellige Toner
Foer giennem de zittrende Strænge –
Hvert Blad, hvor mit Øye
Fandt Præg af den Høye,
Opflammede Siælen — da voxte min Sang! –
Da raste den mægtige Klang! –
O Verdeners Fader! –
Saa sang jeg — Du Stærke! — Du Viise! –
Gud! — som Myriader,
Som Himlenes Vældige priise! –
See Støvet kan bære,
Din Rigdom, Din Ære,
Din Godhed, o Fader! — saa sang jeg — og Fryd
Brød Læbernes bævende Lyd. –
Lyksalige Digter,
Som Glæden indbød til sin Hytte;
Til venlige Pligter;
Til Friehed, som Dyder beskytte! –
Cheruber fornemme
Hans dristige Stemme,
Og Himle forsamles omkring ham; og Lyst
Udbredes i Menniskets Bryst. –
Men Du, som allene
Fremkaldte den Lyst af min Smerte,
Siig! — Kan min Camoene
Udbrede sin Fryd i dit Hierte? –
O siig mig, Veninde! –
Kan Sangens Gudinde,
Med smeltende Toner belønne det Skiød,
Hvoraf min Lyksalighed flød? –
- Johannes Ewald.