Fik på et tidspunkt en buket blomster ind af døren af min kæreste. Det var ikke fordi at jeg uopfordret havde taget opvasken eller fordi jeg selv havde sendt hende nogle blomster tidligere. Hun gjorde det ganske simpelthen af sit lille gode hjerte, fordi hun syntes jeg var sød.
Nu ved jeg ikke hvordan du har det med uforventede gaver, men jeg bliver typisk meget rørt og taknemmelig. Vi snakker sommerfugle trilre, rutsjebane-pupiller og våde kriller.
Når man står der, med vådt hjerte og bævende øjne, med armene fyldt af blomster og kort, så får man lidt selv lyst til at give. Ikke bare give en 20’er til en pose karameller eller en halv-treller til en lille pizza, men alt hvad man ejer og alt man ikke kan give.
Himlene, stjernerne det kosmiske centrum.
Atomerne, ånderne og at gynge synkront.
Jeg vil lukke mine hænder om den varme sensommers sol
og pakke den ind i gavepapir der er gult.
Jeg vil samle kærligheds suk i en kruk’.
Jeg vil pluk’ gruk i hvert et suk, forme dem smukt
og skrive hendes navn i hvert et bogstav,
så andre får fornemmelse af at hun er som et hav.
Et hav der omfavner alt der møder hende.
Et hav der ikke forventer at du krammer igen.
Men elsker af sig selv og med alt hvad hun har.
Det er sådan en kæreste jeg er heldig jeg har
Venlig hilsen
32w
