Vi har bladret gennem hud for at finde begyndelsen
På flasker fyldt af støv og tårer vi har øslet
med tøsne – og vi har tampet ihjel
For husråd og mundhæld siger vi ikke retter os selv
Og vi har set på hinanden i snart tusinde år
Du sad her i morges og jeg gik igår
Nu du har munden fuld af søm
Føles alting lidt som en drøm
Rustne episoder, spidse øjeblikke og
Alle de gange vi har krydset klinger
En sidste gang vores velkendte skrig
Lar vi det ebbe ud, vi broderer det i
En afkrog af hjertet der alligevel går til
Husker på at glemme for at skåne os selv
Og jeg har strukket min pande ud i timevis
Så jeg upåvirket smiler når vi igen går i krig
Jeg har hørt hende sige
Der findes fugle med kun en vinge
Og de har glemt deres sange
Men så længe de har fjer, kan de synge
Fugl hvis du har fjer
Fugl hvis du har fjer
Glemt dine sange
De råber på mer’ at du er
Ordene er faldet og de faldt fra mit blik
De er væltet på tallerkener og i bestik
Og som en flok kindheste sadler de op
Gengir hvad øjne sa’ da hjerter gav op
Og du taler store ord og du gør det sort på hvidt
Men når du spærrer munden op går din hjerne på line, lidt
For tit går det ikk’ som du håbede på men
Det kræver også sit at balancere en tunge
Jeg har kendt den lugt fra dit brændte tøj
Der har emmet fra din krop i millioner af døgn
Det minder mig om ulve, børn og støj
Fløj gennem bålet og hovedløs røg
Sæsoner går over dine fingre
Og farver changerer dine hænder
Men snavset under dine negle
Er der om vi holder hånd eller ej