Aktieindsigt

Du får nu aktieindsigt i den prekære sag

At jeg er sengerejsende mod endnu en dag

Hvor man gør hvad man ka’ og man ska’ hvad man ska’

For at få ender til at mødes i en endeløs sag

Jeg køber mig rig i det perfekt liv

Det perfekte job, den perfekte løgn

Og det perfekte tøj-stativ – hiv og jeg får træk

I nakken af den skæbne som der lurer i natten 

– For jeg er aben – Der lidt latterligt

Står i gnaverlort til anklerne i mit stenskubberi

10 tusind gange er det blevet sagt før

Hvad skal jeg stille op med lortet når jeg dør?

Når jeg tænker mit, er jeg så min egen?

Hvor starter mareridtet, hvor slutter legen?

Køb det på udsalg, køb det med kort

Essensen af endnu et system der rimer på lort


Som en konjunktur, går mit humør

op og ned når det influeres

af markedets kræfter – og aktiesafter


Det er udenfor urimelighedens grænser

Som en trance jeg er ved at vågne op fra

Det er svært at finde balancen når

Aktiver, passiver trækker en kniv og

Stikker mig så dybt i maven at der dannes en klump

af is, hvor en sump springer frem. Sig mig hvordan

Fisker man det skidt op, der synker til bunds

Sådan går det med alting – alle mine penge

Jeg kan bruge dem fornuftigt, bruge dem på skidt

Konsekvent er de dog – væk og så

Må man tjene igen, kæmpe igen, hive dem hjem

For at lade lortet gå til bunds igen.

Når jeg tænker mit, er jeg så min egen?

Hvor starter mareridtet, hvor slutter legen?

Køb det på udsalg køb, køb det med kort

Essensen er endnu et system der rimer på lort


Som en konjunktur, går mit humør

op og ned når det influeres

af markedets kræfter – og aktiesafter

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.