“Hvad jeg gør, når det knaser i mit forhold? Nu skal du se her.”
Brugsmanden bukker sig ned bag sin skranke og løfter med et akavet besvær en pose op fra gulvet. Han dumper posen på bordet og går igang med at mosle indholdet ud. Det er en kæmpe sommerfuglelarve så lang og tyk som et lår. Dens små ben bølger, da den lander på bordet, hen over overfladen, som korn der vrikker til vinden når det blæser, mens dens kluntede krop næsten ikke bevæger sig.
“Se her”, siger Brugsmanden, mens han får hele larven ud af sækken.
Han peger på anordningerne som han, tydeligt uden larven accept, har installeret langs dens ryg.
“Det her er et billede på konflikter i et hver forhold”, siger han imens han forpustet næsten ikke kan holde sig bag sit smil.
Larvens ryg har tre små hamre fordelt og påmonteret fra dens top til gat. Hamrene er udstyret med træk og motor og, trods et uigennemskueligt konstruktionsarbejde, er de vidst forbundet til hinanden og til larvens bevægende krop.
Brugsmanden skiftevis trækker og løfter larven hen for enden af bordet. Sætter den fra sig og trykker på en knap på larveapparatet. En lille lampeknap lyser og larven tripper og kravler mod den anden ende af bordet. Han taler videre.
“Ser du, som vi bevæger os gennem livet, som Jørgen her”, han peger på larven og som den, eller som han har døbt den, Jørgen, kravler videre, summer mekanikken på Jørgens ryg.
“Så oplever vi konflikter med hinanden.”
Der lyder en virren og en brummen og første hammer tætteste på Jørgens hovede klikker og drejer ud med hanmerhovedet vippende, som en piratplanke over bordet.
“Og de konflikter tester vores forhold.”
Hammerhovedet trækker sig tilbage og klasker mod bordet med uforventet fart og et lavmælt *smak*. Jørgen stopper brat og hans hårspættede tykke krop trækker sig sammen i et frygtsom ryk. Hammeren rejser sig i tandhjuls hak langsomt op i sin Smak-position.
“Og når de springer ud i lys lue, så gør vi vores bedst for at løse problemerne. Det gør vi bedst ved at dykke ned i mekanikken bagom konflikterne og løse dem der.”
Brugsmanden flipper en knap ved siden af første hammer og stryger kærligt og beroligende Jørgens pletvis skaldede hovede. Lampeknappen slukkes.
Mekanikken ved den påmonterede hammer summer og virrer og hammeren glider ind i sin oprindelige position igen.
Jørgen sitrer en smule og kravler langsomt igen mod den anden side af bordet.
En let brummen starter og den næste knap lyser ved den næste hammer. Seancen starter igen. Hvorvidt Jørgen er bevidst om den kommende forskrækkelse vides ikke, hans kravletempo stiger dog.
“Når vi kan se lignende konflikter ude i horisonten, når vi kan fornemme at vi skal til at ryge i totterne på hinanden”
Der lufter skarpt af larveangst. Jørgens tempo er febrilsk. Hammeren hæver sig, ikke udover bordet, men over Jørgens nakke. Det summer og brummer. Tandhjulshakkene bliver små nåle i luften og i mine ører.
“Så kan vi bruge den viden vi har med os, fra tidligere konflikter til at løse de fremtidige.”
I et splitsekund løsner hammeren sig og dykker faretruende ned mod Jørgen. Afværgningen af hammersmækket sker ved Brugsmanden der flipper en lille knap. En lampeknap slukkes.
“Det er grundlæggende det jeg gør, hvis det knaser i et forhold” lyder det boblende, mens han giver op og lader latter falde ud over hans smilende tænder.
“Var det ikke en anelse omstændigt at lave hele det her apparat, og udstyre den her kæmpe larve med det, for at fortælle den her historie? Hvorfor har du bygget det med tre hamre, når du tilsyneladende kun skal bruge to? Hvad siger fødevaremyndighederne til, at du har insekter og så på den størrelse, så tæt ved din udlevering af mad? Jeg er heller ikke sikker på at din pointe står så meget stærkere i lyset af det her halløj, faktisk så…”
“Hvad ved du om det?” Sprutter Brugsmanden og pakker mine varer hurtigt og arrigt i min medbragte kanvaspose.