Snegle der myrder en hel masse folk – jep. Det er historien. Hvordan kan den være flad?
Hvordan kan det have mindre værdi eller betydning end en sang om fattighed, sygdom, glæde og romantik? Snegle ejer også mange af disse værdier og da I HVERT FALD mordersnegle.
Tænk på den moralske gråzone de befinder sig i. De kommer fra en art af planteædere, men finder nu ingen næring derved længere. Nu kan de KUN blive mætte på menneskekød og det at skulle sætte tænderne i en art, som mennesket, der har så stor kognitiv kapacitet, er et tragisk etisk dilemma. Det er et dilemma som de ikke kan hoppe udenom – i et moralsk slalomløb – som mennesker ellers normalt selv benytter sig af, når de skal retfærdiggøre, hvorfor de æder andre arter.
Stakkels snegle, stakkels mordersnegle.
“Skal de æde eller skal de dø,” som The Clash nok havde sunget, hvis de havde været et band bestående af mordersnegle, og hvis de da så, som snegle, havde besiddet de fornødne musikalsk evner – og måske arme og ben.
Snegle der myrder mennesker besidder også en anden god kvalitet og det er originalitet. Der er ikke mange historier derude, der handler om netop det emne.
Skulle man skrive en historie med sneglene som karakterer må det nødvendigvis fordre at forfatteren må anstrenge sig lidt ekstra, da de typiske emner ikke ligger lige for.
Det er ikke helt så nemt at lave en romantisk komedie med “snegl møder snegl og bliver forelsket” eller “snegl møder kriminel snegl og skal fange ham i et action drama” scenarier. Det er ikke helt så umiddelbart nemt at fortælle disse historier, især grundet det morderiske element.
Jeg tror helt sikkert at den her historie har tyngde og pondus og at den kan byde på en dejlig afveksling fra de vi normalt bruger tiden på.
Mordersnegle ligger også godt i munden.