Så står den gamle han-jætte op
Hængepatter på en lidt fedladen krop.
Klør sig i skridtet før han senge-ruller ud
Graver lidt i navlen – mon han leder efter guld
Han er en blid fyr, med en sart fantasi
Det er ikk til at se hans prinsesse inden i
Men når han først trækker i tylskørt, ballerinasko
Forsvinder hængepatter og navlegraveren på to
Små sekunder ud af hans bevidsthed
Hele hans eksistens udfolder sig herved
Endelig kan ligge sin pik på en hylde
Han pynter sig med læbestift, pudder, øjenskygge
Drømmer sig ind i en verden af magi
Hvor han er en smuk slank kvinde – han er fri
Fri for hvad andre bestemmer han skal være
Fri til at være den han føler han er.
Frida er en pige med stort P – I – G
Og E, Hun ved at hun er smuk og mænd vil se
Lidt på alt det – Hun går rundt me’
Patter og røv – Frida ved de’
Så hvorfor gnaver Nidhug så i hendes mellemgulv
Spejlet foran Frida siger ikk’ hun er smuk
Og når hun prøver på at tegn’ sig selv i profil
Har hun bred kæb’ – kort hår – fladt bryst – maskulin
Og det er ikk’ fordi at Frida er hun er syg
Hun har aldrig, mellem sine lår, båret en land-
-gangsflute, nej, hun har aldrig nydt sin krop
Men alle hun siger det til, siger hun er fåkd
Selv hendes far og mor har meldt klart ud
Samfundet vi’ hade hende og ligeledes Gud
Og så er det fåkin hårdt at have det sådan
At man inderst inde føler sig som mand
