Poesi, musik, viden og kreativitet
Som en skærmtrold kan virke ovenpå og i kontrol
Som han vrider under sit joystick-vold
Som han vrider og han griber og skriger i iver
Smelter mit ansigt ud i rammen og glider
Ned i en smeltedigel, hvor det smelter sammen
Med en superbeige baggrundsmentalitet
Teknicolor dråber
Af mit øjes blå
Bløder på min trøje og erobrer mit orange
Åh! Se det flyder nu fra brystet langs mit ærme
Og i et frame
Lander det i støvlen.
Fødder slæbt af E45
En blålig rød panik
Det er aldrig set før
Det skal aldrig ske igen
Lyset dæmpes over borgen
Som blækket tørrer ind
Du har en hånd over øjet
& gul læbestift på din pik
Den står på kage & knus
Når der lyder skud
I Damaskus
Hvad med EU kommissionen?
Kvækker en praktikant
Men ingen lytter længer’
I minster’ns printerrum
Flyet det skal lette
Betjentene slår for
Men vi lander ikke skidtet
Faldskærm koster ekstra
Tænk at være blevet byttet ud
Tænkt at være blevet taget imod
Ved en fejl
En skiftlig
En almindelig lyserød klump løftet op
Og jeg en skiftling løftet ud af mytologien
Og ned lagt ned i vuggen.
Jeg svinger i andre frekvenser
På gyngerne med de andre lyserøde
Dem med
Teknologi i lommerne
Mærkater i tøjet
Alt er det rigtige, vigtige, spændende og smarte
Jeg kan blot vibrer
Op og ned
Fra side til side
Frem og tilbage
Især på gyngerne kommer det frem
De sidste centimeter er bare tættere på for mig
De sidste centimeter inden den hele svingning
Hvor gyngen river sig fri
Stadig med udspændt kæde
Kæden der griber om det aflagte dæk
Den hele rundgang
Den er mit mærkat
Min teknologi
Min rigtige, vigtige, spændende og smarte
Hele jorden rundt svingning.
En dag vil den komme flyvende
Ind fra venstre side
En tegneseriefigur pludselig tegnet frem
Der giver det ekstra skub
En onsdag måske?
En torsdag?
I frikvarteret eller
Helt ekstraordinært
Midt om natten i weekenden
Hvor de andre lyserøde ligger i senge
Puttet hvor de føler sig hjemme
Uvidende om
At jeg svinger igen
Som tusinder gange før
Mod den hele jord rundt
Først frem, så tilbage
Så frem og så tilbage
En svingtur
En lang vibration
Ud af vuggen og tilbage
Ind i en verden
Hvor en skiftling ikke misunder det lyserøde i de andre
Men ser sin skællede ham
Lindorm
Som det det er
Min skællede, vibrerende ham
https://www.podbean.com/media/share/pb-cg6sd-fd9360
I dette afsnit snakker vi med Andrew Fish. Andrew har med sin ungdom i England lært digtningens kunst, læst om engelsk litteratur på universitetet og tilmed været redaktør på et af de ældste undergrunds magasiner om poesi “Poestry and Audience”. I afsnittet får vi en indsigt i Andrews liv med poesien tæt på kroppen og med forskellige hatte på undervejs.
Jeg er skræmtrolden
& jeg virker ovenpå
& i kontrol
Stik mig to pæle & så en trekant.
& mit ansigt glider
Ud i rammen
Smelter sammen
Med en baggrunds mentalitet
Teknicolor dråber
Af mit øjes blå
Bløder på min trøje
Erobrer det orange landskab
& flyder så langs
Ærmet i et enkelt
Frame
Fanget i skoen.
Sagnomspundne traditioner
Fra døde generationer
Tynger som Marens ridt
På levende blottede hjerner.
Ængsteligt formulerede, fabulerede, fremmanede
Ånder fra havet.
Genfærd fra fordums tid
Låner os deres sprog.
Som en susen gennem håret,
Kridhvid salt sorg fra øjnene,
Knæfald ved en symbolsk bunke jord.
Knækkede fugle skræpper;
“Velkommen hjem”
Til aggressive blåhvide heste
Der bærer os væk
Halvt vågne
Halvt bevidst
Som knivdelt vand.
Der er ingen samarbejde her
Mister Man.
Kun Sort Sol at gemme sig bag
Med mavsen i vejret
Ubehageligt øm og blistret.
En lille bold af ‘Avs i mavs’
Og der er ikke meget værdihed i
Refleksionen af min kropsmasse
I skumsprøjtet mod øen eller
Lynnedslag af en dag.
En anden slags spejl-refleksion.
Hvorfor, hvordan og hvornår?
Fanget på en halv- helverden.
Boblende, brusende, flydende sort
Mørkt, mørkt vand.
På en uklar dag.
Ja, vi har nok niecer. Alle som én har kyssene siddende let på læberne.
Var der snak om mord ved Commentry nær Montluçon, frit af Efraim og Urán Youssef. Lige som det var tid til slitagen. Det kan sagtens kaldes en artig ting. Nå, men manden, let sjusket, en succes i Marts, helt afhængig af havrehøsten. Magtfuld på en skala 1:20.000 stive dunst af Hastert Bigweld, dugfrisk fra samlingen. Dømt til at komme hjem igen.
Så er man hos Hazim, sammensat af maskeringer og maskiner. Takkerne sætter gang i hjulene, når de bliver vækket til live af motoren. Klar til SAS januar turene. Korte, NASAs værk, hvilket er en gåde. Vejsving og wunderkind, mens trikinerne lagde an til en fantastisk start.
Det viste sig at Aminas er genial nok, hvilket sås da Alex ofrede sine samplinger. Bomberne var kompetente til at sprede den intense ”saftsusemig” bilen og så ellers flexe, så Winnie Winnie Tokay kunne iagttage de svulstige arme.
Drengen eksperimenterede så kaptajnen van Vater faldt over sig selv under lotterivalget. Det løste sig da de lærte grundformen. At man ikke kan forstå at gå bag om noget, erkendes nok når den norske mobnings naturlige genstand, som Dessner forudså, med indsats 1:16, at have tjent ved en samkørsels ordning.
Så, hvordan kan min ”what-it-takes” tilgang sætte debatoplægget i fokus? Arpas kompetencer er så forstyrrende, ind til det velopdragne.
Der er ingen som mig, der siger den slags om tennis.
Jovist så er der nok computere, der ville kunne levere det samme og der vil du høre de samme gamle travere om “Skovsnegle taget i brug som statsvåben”.
Det er et tåbeligt turn back for os som samfund.
Nok er nok under et spøjst fængende ja, der er sågar så pilfinger som tegneserien “Ben Bridwell og nedstyrtningsstedet”.
Derfor vil jeg gøre alt relevant for hvem jeg ansat ved.
Selv ved Stephen’s Teaching Steuben.
Brune papirsposer fyldt med
Påklædningsdukker
Fundet bag et
Summende køleskab.
Ved siden af lå
Et skærebræt med
Dybe fure og gulerodsskræller
Der hver især
Staver udechifrerbare
Okkulte tanker
Om den sorte sol
Eller muligvis
Dukkens pallietter.
Tilfældighed?
Synkronicitet?
Hvem ku’ ha’ forventet
Eller forestillet sig det?
Som at side og snakke hen over karrysalaten imens man morser på glasset, om den alt for tørre Chardonnay.
-··/·/-·//–·/··-/·-··/·//-·-/—/-·/–·/·/
“Vi er ikke kommet for danse”
Hvisler det mellem to løse fortænder
De eneste tydeligt ægte tænder tilbage
I en rådden mund.
Bare jeg var et andet sted. Hvilket som helst andet sted
“Hvad med et stykke postej,
Du kan få et stykke med postej,
Tror du ikke, altså postejen,
Vil gøre sig godt,
På sådan en skive brød
Du har der?”
Og den lyd kom
Et sted fra den stride
Ståluldsbold
Der svæver lyserødsk
Fra to sæder til højre
Bare jeg var væk
–/·-/-·/-··/·/-·//-···/·-/–·//-··/·/-·//···/—/·-·/-/·//···/—/·-··/–··–//···/·-/···-/·//–/-·–//···/—/··-/·-··/
Men jeg er ikke væk
Jeg er i Kølkær forsamlingshus
Nørlundvej 2, 7400 Herning
Og hip hip hurra
For en fødselsdag.