Tag: brev

Udgivet den

Brev 3

Har en onkel, der en gang fortalte mig en historie, en historie som du sikkert også har hørt i en eller anden version. Det er en af de der historier der går på rundgang i mange familier og har et eller andet mytologisk formål – at advare eller sådan noget i den dur.

Han fortalte om ham selv som ung. At han havde gået en tur langs søen, hvor han på et tidspunkt stødte på en svane med svaneunger.

Svanen gik til angreb på ham, sikkert i et forsøg på at beskytte sine unger og tadaah! Svanen brækker hans arm.

Som barn er det selvfølgelig nemt at blive revet med. Fuglen har typisk et vingefang på 230 cm og en højde på 155 cm. Hvis man tager det i betragtning kombineret med en høj hvæsende lyd, så bliver de fleste – især af det yngre publikum – afskrækket.

Selvfølgelig er det en myte, at svaner kan brække en arm – ihvertfald på fuldvoksne mænd – men det er heller ikke det fascinerende aspekt af historien – om det kan lade sig gøre eller ej – nok mere, hvordan vi holder liv i små historier, der ikke er helt sande.

Nogle gange er det for at beskytte os selv, mod ting vi ikke helt forstår eller som vi mener er farlige. Andre gange er det simpelthen bare af vane og tradition.

Men tænk hvis vi handlede på dem!
Tænk hvis jeg besluttede mig for at tage aktion og føre et hævntogt på svanerne.
Tænk at skulle sidde i en båd ude midt på vandet med en pagaj som våben!

Det er nok højdepunktet for tragikomikken.

Udgivet den

Brev 2

Fik på et tidspunkt en buket blomster ind af døren af min kæreste. Det var ikke fordi at jeg uopfordret havde taget opvasken eller fordi jeg selv havde sendt hende nogle blomster tidligere. Hun gjorde det ganske simpelthen af sit lille gode hjerte, fordi hun syntes jeg var sød.

Nu ved jeg ikke hvordan du har det med uforventede gaver, men jeg bliver typisk meget rørt og taknemmelig. Vi snakker sommerfugle trilre, rutsjebane-pupiller og våde kriller.

Når man står der, med vådt hjerte og bævende øjne, med armene fyldt af blomster og kort, så får man lidt selv lyst til at give. Ikke bare give en 20’er til en pose karameller eller en halv-treller til en lille pizza, men alt hvad man ejer og alt man ikke kan give.

Himlene, stjernerne det kosmiske centrum.
Atomerne, ånderne og at gynge synkront.
Jeg vil lukke mine hænder om den varme sensommers sol
og pakke den ind i gavepapir der er gult.
Jeg vil samle kærligheds suk i en kruk’.
Jeg vil pluk’ gruk i hvert et suk, forme dem smukt
og skrive hendes navn i hvert et bogstav,
så andre får fornemmelse af at hun er som et hav.
Et hav der omfavner alt der møder hende.
Et hav der ikke forventer at du krammer igen.
Men elsker af sig selv og med alt hvad hun har.
Det er sådan en kæreste jeg er heldig jeg har

Venlig hilsen

32w

img_1625

Udgivet den

Brev 1

Har haft en tidlig opvågnen. Ikke med de langsomme kaffebønner i køkkenet og ikke med de jernindfattede øjenlåg med magneter i kinderne. Det var;

Hurtig vågen,

Elektriske sæt imens jeg

Krampagtig tøjmonterede mig selv og tog en

Tissetur i forbifarten.

Ingen ekstra glas med juice kun

Skovlen af mad i sig og

Knapt nok nået tog.

Nu – her i toget – er det hele mindre stressende, mindre;

Tungsindigt,

Rasende,

Aggressivt og

Vrøvlende,

Larm.

Men selvom det jager, så handler det om at finde den der varme følelse, slippe den der klump i halsen, der er kravlet ned igennem halsen og ned i brystet.

Når det første er gemt og glemt og afslapningen sådan langsomt titter frem igen fra igår, så er der ikke noget bedre end at kigge ud af vinduet og se landskabets duggede græs, milde søer og søvnige træer.

Her er de langsomme kaffebønner langt fremme i dagdrømmene, her kan man glæde sig til en dejlig dag.

Venlig hilsen

32w

billede-af-brev-1 brev-1-billedet