Kan digte gøre en forskel?

https://www.podbean.com/media/share/pb-yjf2y-1019ab7

I dette afsnit undersøger Tobias og Claus, om man kan gøre en forskel med sine digte. Snakken bevæger sig ud i kunsten generelt set, men vender tilbage til digtning både i dada-bevægelsen og den danske digter Morten Nielsen. Følg med i opdateringer på Facebook, Instagram og vores hjemmeside https://32w.dk/Poesi101, hvor du også kan deltage i vores skriveudfordringer. Vil du have dine egne digte med i udsendelserne, så send dem til poesi101@32w.dk.

Vi høres og skrives ved! 

Gul læbestift

Fødder slæbt af E45
En blålig rød panik
Det er aldrig set før
Det skal aldrig ske igen

Lyset dæmpes over borgen
Som blækket tørrer ind
Du har en hånd over øjet
& gul læbestift på din pik
Den står på kage & knus
Når der lyder skud
I Damaskus

Hvad med EU kommissionen?
Kvækker en praktikant
Men ingen lytter længer’
I minster’ns printerrum

Flyet det skal lette
Betjentene slår for
Men vi lander ikke skidtet
Faldskærm koster ekstra

Kære lokalpolitiske Socialdemokrater

Debat indlægget findes også på Nordjyske.

Jeg skriver til dig, ja, dig! Hvilket er første gang jeg nogensinde rækker ud til en af mine lokalpolitikere, da jeg synes der i Socialdemokratiet i øjeblikket bliver ført en meget u-Socialdemokratisk politik.
Jeg tror ikke det er interessant at jeg trækker linjerne op for den udvikling der på nationalt plan lader til at være foregået, hvor Socialdemokratiet langsomt har overtaget Dansk Folkepartis hårde tone i udlændingedebatten. Ligeledes, tror jeg heller ikke det er så interessant, i denne sammenhæng, at skitsere, hvorledes der er opstået en mentalitet værende ”loven før mennesket”, når børn sendes ud af landet uden deres forældre samt i den nuværende Syriensituation, at regeringen vil sende flygtninge tilbage til krigsramte områder.

Jeg skriver til dig for er at prøve at praktisere det, der nok kan betegnes som lokalpolitisk engagement. Det jeg har skrevet om i ovenstående afsnit håber jeg også nager dig en smule. For mig personligt er det en udvikling, der gør mig trist, det gør mig sørgmodig og får min mave til at knude sig sammen når jeg tænker på, hvad den førnævnte politik ender ud med at betyder for reelle medmennesker i en presset situation.

Jeg er ikke typen der ser nogen fornuftig i tilsvininger eller voldsomme følelsesdemonstrationer på de socialemedier. Jeg tror på samtale og dialog. I min politiske overbevisning og handling ligger jeg ofte længere ude på venstrefløjen end hvor du muligvis befinder dig, men i Danmark har vi altid stået sammen om de regeringer og de lokale borgmestre der vælges ind, om man er enig med dem eller ej. Derfor støtter jeg selvfølgelig også op om vores Socialdemokratiske borgmestere, såvel som alle de andre borgmestre, der vælges ind rundt om i landet.  Men jeg kommer til kort, som borger når sådan noget politik bliver smidt på bordet.

Der er stor forskel på, hvad der sker på Borgen og hvad der sker ude i byerne og i kommunerne. Jeg synes blot forskellen er ved at blive så stor – med beslutninger som disse – at det er svært at være i det mere. I Aalborg og resten af Nordjylland møder jeg mennesker, der nedbryder egne fordomme, der møder hinanden og der snakker sammen. Intet af dette ser jeg repræsenteret ved Socialdemokratiets repræsentanter på borgen med de nye udmeldinger om udsendelsen af flygtninge til Syrien. Rasmus Stoklund, Mattias Tesfaye og sågar Mette Frederiksen har alle lagt en meget – efter min mening – umenneskelig dagsorden i en allerede hektisk og kaotisk tid, hvor grundlaget under vores alles fødder konstant ruskes.

Jeg ved ikke hvad jeg søger ved at skrive til dig og på denne måde. Jeg ved bare at jeg ikke kan støtte op om den her politik og jeg ved simpelthen ikke, hvordan den kan få lov til at blive ført ud i livet. Måske håber jeg heller ikke at du kan? Måske håber jeg at der findes folk i partiet, der sætter ”mennesket før loven”, der ikke virker til at spinne helt ud af kontrol og som stadig lytter til hjertet. Ja, så sukkersødt kan det muligvis lyde.

Så med den demokratiske dialog i hånden har jeg skrevet det her brev til dig. Måske med håbet om, at du vil skubbe for en bedre dagsorden, en mere human politik, hvor vi åbner armene op, er stolte af vores diversitet i Danmark, hvor vi kan se nytilkomne som et værdifuldt bidrag til fællesskabet, arbejdskraften og alle de andre kasser vi propper folk ned i og ikke som snyltere vi ville foretrække blev skudt i et fremmed land.

Yellow Spoon -Bonzai Phunk og Phat Phun

Dette er en historie om duoen Yellow Spoon. Anmeldelsen kommer i kølvandet på deres dobbelt single udgivelse af Bonzai Phunk og Phat Phun, der kan høres på musiktjenesten Spotify.

En blandt mange begyndelser

For mange år siden mødte jeg en knejt. Jeg så ham første gang, stående på en scene. Det var en koncert efter en jamsession. En hel weekend brugt i musikkens tegn. Ikke megen søvn. Virkelig meget musik. Egne kompositioner og covers lært og udviklet i den foregående weekend. Fremført for hvem end man kunne overtale til at spenderer nogle timer på, hvad vi syntes var en udmærket brug af tid.

Knejten var prydet med nær-skulderlangt blondt hår, spinkel af bygning og besad en god Cobain-skriger i hans version af ”Whole Lotta Love”, et Led Zeppelin cover. Det var første gang jeg stødte på Rasmus Sitarz, men ikke sidste. Venskabet startede ikke der, men opstod kort derefter. Guitarist, pianist, trommeslager, sanger og sikkert også theraminister, hvis man gav ham en time med den. Han ville med andre ord kunne multikunstnere sig til de fleste instrumenter og endda på et yderst professionelt niveau.

En anden fyr, Christoffer Holm Clausen og jeg udviklede et drypvist bekendtskab. ”Venners venner bliver venner” processen. Et vink i et lydstudie, en kort udveksling af ord i en gruppe til en længere samtale om dit og dat. De små landvindingers venskab. Hvornår i den proces jeg blev bekendt med hans musikalitet ved jeg ikke. Måske det var en indsigt, der kom i småbidder? Trofast bas, legende pianist. Sikkerhed i det eksperimenterende, sådan fremfører han sig altid i de konstellationer jeg har hørt og set ham i.

Så, det er de to gutter for mig. De to gutter der indgår i Yellow Spoon. Og hvad så? Jo, det sjove er at lige som det er med mange venskaber, der opstår hvor i en aktivitet indgår, ja, så sker der et eller andet. En af de ting, der lader til at være sket i deres venskab er Yellow Spoon.

Det her var starten, det var en slags begyndelse. De to Gule skeer er gennemgående gode mennesker og, heldigvis gode musikere. Må jeg ikke fortælle dig om deres band? Jo? Godt, lad mig starte det forkerte sted:

Yellow Spoon opererer i et abstrakt sprog

Et stor fejl man kan begå, sådan en rigtig konfirmations-tale-start, det er enten at starte med et lille digt eller at starte med en lille definition. Så lad os endelig følge traditionen. Fra Merriam-Websters ordbog, kan vi få følgende definition af musik:

“Science and art of ordering tones or sounds in succession, in combination, and in temporal relationships to produce a composition having unity and continuity. “

Musik kan med denne definition sagtens være et sprog. Når vi taler, er det en strukturering af lyde i en sammenhæng og i tid, men modsat andre sprog, så er det, som Claude Lévi-Strauss her præsentere, alligevel ikke rigtigt et sprog:

” Music is the only language with the contradictory attributes of being at once intelligible and untranslatable.”

Forståeligt og ikke-oversætteligt? Det er super ubelejligt, men også sandt. For når jeg sidder her og skriver min historie om Yellow Spoon, så kan jeg ikke skrive om min oplevelse af det. Jeg kan skrive, hvad de er inspirerede af. Jeg kan skrive at de har fødderne i funk, jazz, blues, R&B og så videre. Jeg kan skrive at de improviserer, at alt deres musik opstår i nuet, at det er en paradoksal oplevelse at lytte til deres to nye singler ”Bonzai Phunk” og ”Phat Phun”, når det er optaget fordi man ved, hvad der kan ske til en koncert. At man kan blive løftet ud af sine forventninger og ind i et nyt univers. Jeg kan også skrive, at jeg har kunnet mærke dem interagerer – som snakkede de med og gennem deres musik – med hinanden på scenen. Jeg kan skrive så meget, men jeg kan ikke viderebringe min oplevelse med retfærdighed til dig.

Deres musik er essensen at forklare farven rød til en blind, prædike den fantastiske diversitet, som regnbuen besidder til en beige-fanatiker og at forudse funky sorte svaner. Yellow Spoon er musik, der er forståeligt og ikke-oversætteligt. Yellow Spoon er et abstrakt sprog, der kan kommunikere følelser og oplevelser, som ikke er muligt at videregive.

Men gør det sig ikke gældende for det meste musik? Er det ikke sådan at alt musik gør dette? Jo. Jo, det meste musik er abstrakt, men for mig personligt sker der noget, når jeg lytter til lige netop Yellow Spoon. Eksempelvis gør det, at deres musik er instrumental noget. Musikken bliver et mysterium, man går på opdagelse i. Der er ikke en vokal, der fortæller dig, hvad du skal opleve, du må selv tolke dig frem til det uden megen støtte at hente.

Det er det der ligger i at betegne dem som et abstrakt sprog. De kan ikke formidles. Hverken det der konkret sker når musikken afspilles, eller den oplevelse du fortolker dig frem til. Den helt personlige oplevelse. Oplevelsen når Yellow Spoon fremfører musikken live. Når improvisationen tager over og tvinger dig til at lytte efter. Når du ikke kan forlade dig på de melodier, du har hørt på pladen, som du og vennerne lyttede igennem, mens i drak jer en lille skid på inden koncerten. Musikken i sig selv, er et digt. Der er kendte strukturer, der er en systematik, som læner sig op ad deres mange års erfaring med improvisationsmusik, men de sprænger rammerne ind i mellem og tager dig steder han, hvor du aldrig har været før.

Få steder i dag oplever man at blive udsat – i længere tid ad gangen – for ting man ikke kan lide eller kun er middelmådigt glad for. Med improvisationsmusik af denne kaliber som Yellow Spoon leverer, så sker det heller ikke tit, men essensen af det improviserede udfordrer vores smag og vores forventninger. Og derfor, som det sidste for denne korte beskrivelse, vil jeg nævne for dig som læser, hvis du kan lide ”Bonzai Phunk” eller ”Phat Phun” så bliver du NØDT til at købe billet, når Yellow Spoon igen tager ud og spiller live igen. Det er en uvurderlig oplevelse, som du absolut ikke må gå glip af.

4. Intermezzo – Uforståelige digte

https://www.podbean.com/media/share/pb-nhjed-1005c59

I dette afsnit undersøger Tobias og Claus hvordan digte og andre medier bruger det at være uforståelige. Vi undersøger hvad man kan få ud af at læse og skrive uforståeligt og så dykker vi ned i tre kunstnere der gør det på hver deres måde. Følg med i opdateringer på Facebook, Instagram og vores hjemmeside https://32w.dk/Poesi101, hvor du også kan deltage i vores skriveudfordringer. Vil du have dine egne digte med i udsendelserne, så send dem til poesi101@32w.dk.

Skal man læse digte for at blive digter?

https://www.podbean.com/media/share/pb-jza95-fecbb0

I dette afsnit undersøger Tobias og Claus, hvorvidt man skal læse digte for at blive digter. Niels Lyngsø, der er forfatter, lyriker, oversætter og lyrikanmelder kommer med input til undersøgelsen. Følg med i opdateringer på Facebook, Instagram og vores hjemmeside https://32w.dk/Poesi101, hvor du også kan deltage i vores skriveudfordringer. Vil du have dine egne digte med i udsendelserne, så send dem til poesi101@32w.dk.

Vi høres og skrives ved! 

Et visuelt digt – “Skiftling”

Tænk at være blevet byttet ud

Tænkt at være blevet taget imod

Ved en fejl

En skiftlig

En almindelig lyserød klump løftet op

Og jeg en skiftlig løftet ud af mytologien

Og ned lagt ned i vuggen.

Jeg svinger i andre frekvenser

På gyngerne med de andre lyserøde

Dem med

Teknologi i lommerne

Mærkater i tøjet

Alt er det rigtige, vigtige, spændende og smarte

Jeg kan blot vibrer

Op og ned

Fra side til side

Frem og tilbage

Især på gyngerne kommer det frem

De sidste centimeter er bare tættere på for mig

De sidste centimeter inden den hele svingning

Hvor gyngen river sig fri

Stadig med udspændt kæde

Kæden der griber om det aflagte dæk

Den hele rundgang

Den er mit mærkat

Min teknologi

Min rigtige, vigtige, spændende og smarte

Hele jorden rundt svingning.

I en dag vil den komme flyvende

Ind fra venstre side

En tegneseriefigur pludselig tegnet frem

Der giver det ekstra skub

En onsdag måske?

En torsdag?

I frikvarteret eller

Helt ekstraordinært

Midt om natten i weekenden

Hvor de andre lyserøde ligger i senge

Puttet hvor de føler sig hjemme

Uvidende om

At jeg svinger igen

Som tusinder gange før

Mod den hele jord rundt

Først frem, så tilbage

Så frem og så tilbage

En svingtur

En lang vibration

Ud af vuggen og tilbage

Ind i en verden

Hvor en skiftling ikke misunder det lyserøde i de andre

Men ser sin skællede ham

Lindorm

Som det det er

Min skællede, vibrerende ham

 

 

3. Intermezzo – En redaktørs bekendelser

https://www.podbean.com/media/share/pb-cg6sd-fd9360

I dette afsnit snakker vi med Andrew Fish. Andrew har med sin ungdom i England lært digtningens kunst, læst om engelsk litteratur på universitetet og tilmed været redaktør på et af de ældste undergrunds magasiner om poesi “Poestry and Audience”. I afsnittet får vi en indsigt i Andrews liv med poesien tæt på kroppen og med forskellige hatte på undervejs.

Bløder

Jeg er skræmtrolden

& jeg virker ovenpå

& i kontrol

Stik mig to pæle & så en trekant.

& mit ansigt glider

Ud i rammen

Smelter sammen

Med en baggrunds mentalitet

Teknicolor dråber

Af mit øjes blå

Bløder på min trøje

Erobrer det orange landskab

& flyder så langs

Ærmet i et enkelt

Frame

Fanget i skoen.

Youtube kanalopdatering

Så er der simpelthen sket det, at jeg har opdateret Youtube kanalen, hvor jeg tidligere kun har arbejdet med P.Jaws videoerne. Fra nu af, vil også Poesi101 podcasts blive udgivet der. I den forbindelse har jeg også lavet en lille intro video til kanalen og den ville jeg gerne dele her også. Så her kommer den: