Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser

[Al.F.]

1. Kapitel

 

Baggrunden for PBLs indføring i DK

• Krav om en større effektivisering og mere innovation på tværs af vidensområderne.
• Bedre sammenhæng mellem forskningen og uddannelsestilbud.
• Ønske om at studerende ikke blot opnår en større faglig viden, men også tilegner sig praksisrelaterede kompetencer.
• Studerende skal i højere grad være lærende for livet også efter endt uddannelse.
• Større sammenhæng mellem universiteterne og det omkringliggende samfund.

 

PBL sætter de studerende i stand til at reflektere over

• Relevansen af problemstillingerne, der undersøges
• Hvilken viden der bedst kan understøtte problemstillingen
• Hvad anvendelsesmulighederne er for denne viden i praksis.
• Hvordan der kan videreudvikles på den eksisterende viden, den studerende besidder
• Hvordan den studerende efter endt uddannelse, fortsat kan udvikle og lære.

 

Principperne bag PBL

• Virkelige og komplekse problemer, der knytter teori til praksis.
  • Med udgangspunkt i den studerendes kontekst, så skal virkeligheden knyttes til den teori, som den studerende beskæftiger sig med.
• Det videnskabelige arbejde, de studerende udfører, er eksemplarisk
  • Eksemplarisk betyder her, at den konkrete case, som den studerende arbejder med, skal være muligt at perspektivere til et højere abstraktionsniveau, således at den opnåede viden opnår en større generaliserbarhed.
• Læring sker ved den studerendes aktive deltagelse.
  • De studerende er primus motor på hele læringsprocessen. Det er deres aktivitet, der gør det muligt for dem at lære noget. Det er en studetercentreret læringstilgang der arbejder med den studerendes indre motivation.
• Undervisere fungerer som vejledere
  • Som konsekvens af en studentercentreret læringstilgang, så optræder underviserens som en vejleder for de studerendes læring og læreproces. Han skal understøtte processer og aktiviteter, som de studerende i gangsætter.
• Læring, der foregår i grupper
  • Sparring og understøttelsen af hinandens arbejde gør at mindre grupper (teams) leverer et bedre stykke arbejde end individer. De mindre grupper gør også at den studerende stadig er ansvarlig for egen læring og ikke putter sig i en større gruppe.
• Studerende er ansvarlige for organiseringen af deres egen læring
  • Det siger nærmest sig selv efter gennemgangen af de forrige punkter. Det handler om ansvarligheden for egen læring.

 

Hvad skal man så kunne, når man arbejder PBL?

• Man skal lære, hvordan man lærer
• Man skal udvikle kompetencer, så man kan arbejde på tværs af vidensområder
• Man skal udvikle kompetencer for at kunne samarbejde og kommunikere

 

[Al.F.]

Kapitel 2
Om problemer og problemformuleringer

Problemtyper

Et problem er en afvigelse fra det forventede. Der findes hertil forskellige typer af problemer.

• Praktiske problemer
• Teoretiske problemer

Der udover så kan problemer have forskellige karakter

• Undersøgelsen af fænomener eller anomalier har en bagudskuende karakter. Det giver typisk en deskriptiv problembehandling
• Løsningen af praktiske problemer ved handlingsanvisninger har en fremadrettet karakter.

Problemformuleringen

Problemformuleringen er en rettesnor for en opgave ikke blot for den undersøgende, men også senere for den læsende.Den udarbejdes som en afgrænsning af et problemfelt og, i afgrænsningsprocessen, går man typisk fra en generel undrende (et problemfelt) til en konkret og specifik undrende (problemformuleringen), hvor svarene kan have en mere håndgribelig klang.

Fra problemfelt til problemformulering

Sammenhæng mellem projektets ambition og formuleringen af et problem

Ambition => Problemformulering

---

Beskrive, klassificere eller diagnosticere =>Hvad er det?

---

Forklare => Hvilken betydning har det?</td>

---

Begrunde eller skabe større forståelse => Hvorfor er det sådan? Hvordan skal vi forstå det?

---

Løse et problem => Hvordan løser man problemet?

---

Skabe en intervention => Hvad sker der, hvis vi ændrer noget?

---

Skabe norm = >Hvordan kan vi handle for at opnå det ønskede resultat?

---

 

Den gode problemformulering gør følgende

• Stiller spørgsmål
• Har ét klart hovedspørgsmål
• Indeholder en begrundelse
• Er afgrænset og fokuseret
• Lader sig besvare

 

10 råd til udarbejdelsen

Er den?

• Udfordrende?
• Dokumenteret?
• Klar og entydig?
• Ét spørgsmål?
• Handlingsvisende?
• Forskningsbar?
• Gennemførlig i tid?
• Etisk forsvarlig?
• Interessant?

 

 

[Forfatter]

Indlæg