Opsummering på læringsbegrebet

Forum Noter fra bøger Opsummering på læringsbegrebet

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #3083 Svar
    Al.F.

    Definition af læring

    Motivation er et psykologisk begreb der referer til en bevæggrund og en proces, der iværksætter, styrer og bevare en speciel type adfærd eller væremåde. Denne opgave beskæftiger sig med folkeskolen og folkeskoleelever. Motivationsbegrebet vil derfor blive klarlagt og anvendt indenfor rammerne ‘at regulere folkeskoleelevers læring og adfærd’. Det er derfor nødvendigt at få klarlagt, hvad læring og adfærd indbefatter, hvis forståelsen af motivationsbegrebet og dets anvendelse skal fremstå tydeligt.

    Knud Illeris’ læringsbegreb er omfattende og beskriver en kapacitetsændring hos den enkelte. Det er tænkt at den enkelte udsættes for følgende, når læring indfinder sig:

    ”(…) en række processer, der betegnes som socialisering, kvalificering, kompetenceudvikling og terapi falder ind under det valgte læringsbegreb og betragtes som særlige typer af læreprocesser eller som særlige vinkler at opfatte læring ud fra”(Richie, 2007, s. 269)

    Læring eksisterer som en essentiel funktion i mennesket. Læringsprocessen er en grundsten i samspillet med vores omgivelser, i særlig grad hvad angår sociale relationer og de samfundsmæssige omgivelser. Illeris cementerer mennesket, som et socialt væsen idet han kategoriserer læring som altid værende i samspil med andre, enten direkte eller indirekte. Læring, som værende essentiel i vores interaktion med omverdenen og som værende altid i samspil med andre, gør læring til en primært socialproces.

    Ud fra opfattelsen, at læring er en socialproces der fungerer i samspillet med andre, har Illeris konstrueret hans læringstrekant der der har de to læringsprocesser og og tre læringsdimensioner i centrum.

    De to processer er henholdsvis samspilsprocessen, der vedrører de mellemmenneskelige, de sociale og de samfundsmæssige faktorer og tilegnelsesprocessen, der vedrører de biologiske faktorer (Richie, 2007, s. 272)

    Der udover beskæftiger Illeris sig med tre læringsdimensioner:

    • Den indholdsmæssige (kognitive og motoriske) dimension der omhandler tilegnelsen af det lærte.
    • Den psykodynamiske (følelses-, viljes- og motivationsmæssige) dimension der omhandler læringens drivkræfter.
    • Den sociale (samspils- og samfundsmæssige) dimension der omhandler samspillet mellem individet og omgivelserne.

      Dimensionerne, processerne og deres indbyrdes dynamiske sammenspil er for Illeris en måde at forklare, hvorledes læring foregår. Det er samtidigt også en model for os, som lærere analytisk at anskue en læringssituation på. Det bliver igennem denne model, og Illeris’ store fokus på læring som en social proces, klarere hvor vigtige de utallige fællesskaber, relationer og andre socialeinteraktioner vores elever deltager i, er.

      Den psykodynamiske og den sociale dimension samt samspilsprocessen er omdrejningspunktet for denne opgave, dog ikke med hensigten at underkende vigtigheden eller tilstedeværelsen af den indholdsmæssige dimension eller tilegnelsesprocessen.

      Fællesskabet:

      Noget der essentielt for et så selvstændigt forløb, som en af mine praktikskolers undervisning, er elevernes motivation for deltagelse. Dette sker blandt andet ved nogle ydre motiverende faktorer (O’Donelle, 2012, s. 342-347) såsom de fremtidige koncerter og evnen til at beherske et instrument.

      En anden faktor der dog også spiller gevaldigt ind, er fællesskabet.

      Er eleven motiveret for at tage fællesskabet seriøst, så har gruppen mulighed for at adfærdsregulere dets medlemmer og eleven opnår igennem den en aktiv deltagelse i den sociale praksis, læring(Kristensen,?,s. 109).

      Det kræver dog en følelse af forpligtigelse og udbytte af dette fællesskab. Denne forpligtigelse etableres igennem gruppens normer.

      Robert Thornberg er fil. dr. i pædagogik og beskriver med hans værk ‘Det sociale liv i skolen’ dannelsen, vedligeholdelsen og dynamikken i og af grupper, med specielt fokus på folkeskolen.

      Thornberg anvender Kennert Orlenius definition af normer:

      ”et samlebegreb for udsagn om handlinger som ønskværdige(=ret, pligt) eller ikke ønskværdige (uret, forbudt)”(Thornberg, 2006, s. 31)

      Det er igennem normerne at gruppens struktur og system vedligeholdes og igennem disse at gruppen regulerer dens medlemmer og lægger fundamentet for, hvorledes gruppedynamikken udvikler sig.(Thornberg, 2006, s. 31-32)

      Normernes karakter er varierende og antager form af forskellige regler afhængigt af, hvad de relaterer til. Disse regler definerer Thornberg således:

      Relationelle regler, strukturerende regler, beskyttende regler, personrelaterede regler og etikette regler.(Thornberg, 2006, s. 35-36)

      Thornberg ser ikke disse regler som separerede enheder, men i stedet udflydende ifht. Hinanden. En norm kan altså både være placeret i det relationelle og samtidigt i det strukturerende. (Thornberg, 2006, s. 37)

      Alle disse normrelaterede regler eksisterer i grupper, italesat eller ej, men for en af mine praktikskolers undervisning, er specielt de personrelaterede og de relationelle regler interessante ifht. Gruppens motiverende faktor for undervisningen.

      Dette skyldes at eleverne indgår en ”aftale” imellem hvert enkelt individ og fællesskabet. De udbytter individualiteten ud med andre goder, som gruppen alene kan supplere. Individerne modtager medansvaret og ansvaret (Kristensen, 2006, s. 220) for gruppens eksistens og ydeevne, medbestemmelse og medindflydelse (Kristensen, 2006, s. 219), ejerskab af og inklusion2 i gruppen samt en eksistentialistisk sikkerhed ifht. Identitet. Dette modtager de mod betaling af deres individualitet, beslaglæggelsen af adfærd og adfærdsændringer (dvs. Gruppen regulerer fra nu af individernes adfærd)

      Individet hæfter, kort sagt, for at dets egen adfærd ikke er skadende for gruppens ve og vel. Ligeledes påtager individerne også ansvaret for at ændre deres adfærd, såfremt denne er skadelig for gruppen og fællesskabet.

      At handle selv og tage ansvar selv.

      William Glasser er en psykolog der er bedst kendt for sit værk ”Choice theory” og de dertil knyttede teorier Choice theory og realitets terapi.

      Teorien arbejdet ud fra tesen at valget er en indre aktiv psykologisk proces, der står i modsætning til at valg, som værende udelukkende reaktioner på ydre stimuli.

      Glasser definerer adfærd som et valg taget på baggrund af handlinger, følelser og tanker. Glasser ser  mennesket i stand til at kontrollere dets egne tanker og handlinger, igennem denne kontrol, skabe rammerne og betingelserne for følelserne. Herved ændres vores adfærd igennem et truffet valg.

      Igennem virkelighedsterapi forsøges der at adskille individer fra deres egen adfærd. Pointen hos Glasser er at oplevelsen af sorg, mismod og lignende, der er resultat af sociale problemer, gør ikke at man er syg. Det bevirker blot at individet ikke er i kontakt med dets psykologiske behov.

      Litteraturliste:

      Kristensen, Hans Jørgen (2011) Didaktik og pædagogik – at navigere i skolen – teori i praksis, Gyldendal

      O’Donnell, Angela M., Reeve, Johnmarshall, Smith, Jeffrey K., 3. edition, (2012) – Educational psychology , reflection for action, John Wiley & Sons inc

      Richie, Tom (red.), (2007) – Teorier om læring – en læringspsykologisk antologi, Billesø & Baltzer

      Thornberg, Robert (2006) Det sociale liv i skolen, Hans Reitzel Forlag

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
Svar til: Opsummering på læringsbegrebet
Dine informationer: