Nethinde kramper

Nethinder kramper, krymper vender sig om. Klap-torsker sig på mavsen, som en fisk i et glas rom. Svømmer i en trend der går på at råbe skvat,
trækker i en pels,
driver bizz på at være kat.
Knækkede, udklækkede sammenlåste kløer og fire vingeslag fra en slange i dit øre. Tumlende, drejende loopet øjeblik.
…
Overtaler os med en indsigt:
Om det susende, amorøse, højspændte rum,
hvor stumme stemmer lyver tungt,
når de sukker om;
scener fra hukommelsen der spiller ind
på afdøde blade der hvisker og driller ven-
inder som længes efter lyd der ikke er:
”Ensomme spøgelser og fremmede bær.”
Og nu bli’r fodspor på brystet skåret ud til tov.
Katte-bizz forbliver den almindelige lov,
der er tabt for de fleste, brygget af mystisk magi,
som et essay der lyver om sin egen ide.
Nye krummer rummer kernen af det store problem
ala. den fede flab med hagesmækken, der ustoppeligt bliver ved,
med at råbe: ”Dem der danser har ikke råd til at stå i baren.”
Så vi sidder på urer og leder efter fødder i farten.
Vi er børn der bor i voksen hud.
Vi vækster for at fylde som en varmballon, hvor luften går ud.
Og når vi når den tynde tid, hvor lommerne tømmes,
hvor hårde liv leves og søde drømme drømmes,
om gårsdagens løfter der glemmes i morgen.
Det er det lort det fejes bort, når det blinker for oven,
hvor den tynde sol er smeltet bort
og i det tværsnit af hverdagen går det nu godt.