Tænk at være blevet byttet ud
Tænkt at være blevet taget imod
Ved en fejl
En skiftlig
En almindelig lyserød klump løftet op
Og jeg en skiftling løftet ud af mytologien
Og ned lagt ned i vuggen.
Jeg svinger i andre frekvenser
På gyngerne med de andre lyserøde
Dem med
Teknologi i lommerne
Mærkater i tøjet
Alt er det rigtige, vigtige, spændende og smarte
Jeg kan blot vibrer
Op og ned
Fra side til side
Frem og tilbage
Især på gyngerne kommer det frem
De sidste centimeter er bare tættere på for mig
De sidste centimeter inden den hele svingning
Hvor gyngen river sig fri
Stadig med udspændt kæde
Kæden der griber om det aflagte dæk
Den hele rundgang
Den er mit mærkat
Min teknologi
Min rigtige, vigtige, spændende og smarte
Hele jorden rundt svingning.
En dag vil den komme flyvende
Ind fra venstre side
En tegneseriefigur pludselig tegnet frem
Der giver det ekstra skub
En onsdag måske?
En torsdag?
I frikvarteret eller
Helt ekstraordinært
Midt om natten i weekenden
Hvor de andre lyserøde ligger i senge
Puttet hvor de føler sig hjemme
Uvidende om
At jeg svinger igen
Som tusinder gange før
Mod den hele jord rundt
Først frem, så tilbage
Så frem og så tilbage
En svingtur
En lang vibration
Ud af vuggen og tilbage
Ind i en verden
Hvor en skiftling ikke misunder det lyserøde i de andre
Men ser sin skællede ham
Lindorm
Som det det er
Min skællede, vibrerende ham