Umulighedsrummet

Monkrom mosaik afspejler i et træk
Valg der har valgt fra at blive valgt til
I det umulighedsrum der er gjort af grå beton
Bor borebiller der udborer din drøm

De præsterer i utrættelig og kilometervis
Ufattelige mængder af dobbeltgestik
Og de gemmer sig barskt bag persienne af Sartes
Snart belagte plutoniums skarpe takt

Og deres temanummer består af unikummer
Flasket op på gammel vin og nye kunster
Imellem luftlommen står de tomme toner,
Halve diamanter der igen er blevet kul og

Denne rustrøde morgenglød stækker mig
Pletter mine øjne i en slettelak-leg
Det hele fremstår som et design så umådeligt
At hver modstand er et underdrejet digt

Sorte kattehatte

Fåk det lort skumringen er sort
Flagermusen fræsede over pisset og det tog hårdt
På fundamentet i momentet misted’ vi en skat
Sorte katte trækker hurtigt i den højehat

Fritidsfejringer af fremtiden forgår
Soluret slår – et slag får – hver en tår – vi tager
Nu hvor sommerfuglen tog sig tid
Til roden af et træ på spidsen af en kniv

Så få i år – der tror på hvor – vidt vi når
De få deadlines vi har og – så
La’r vi hedens tårer synge midt i mellem
Kolbøtter og kastanjen

Frisind, frit sind flyver imellem
Småting og sammenlignelig mytologi
Vores udførlige løgn holder vejret for to imens
Horoskoppet siger sandheden om sko

Poetisk og måske kaotisk fiktion
Men tydeliggjort er historien skrevet mod noget
En fremmedartet situation der ligger i limerick
Fremtiden er skrevet og vi skriger Lokeris

Winter

Glider gennem, alle glider gennem

Naturlig tid og rum som et skib i et glasvand

Klasker mod kanten af skumsprøjt og gyldent lys

Læber fokuserer og forvasker i et kys

 

Knækkende klækkede sammenlåste kløer

Og fire vingeslag fra en slange i dit øre

Tumlende drejende loopet øjeblik

Ubevægelig og stadigvæk i nattemørkets træ

 

En gul bil samler sig

På indersiden af et øjenlåg af den næste dag

For den her sovepose har fodret lidt for længe på de

slukkede stjerner og den kælvende sne

 

Det er det vi kan se ve’

Flammer der flammer og skælvende knæ

At la’ livet flakke at la’ tingene sidde ned

Som et-tusinde ord i snorlige tid

 

 

 

 

Det susende amorøse højspændte rum

Bød på skygger fra århundredets sum

Drømme divideret med almindelige stier

Stimuleret af højtidelige skove og piger

 

Runde scener fra hukommelsen spiller ind

På afdøde blade der hvisker og driller ven

-inder længes efter lyd der ikke længere er

Ensomme spøgelser og fremmede bær

 

Fodspor på brystet skåret til tov

Intet ualmindeligt forbliver en lov

Der er tabt af de fleste fra en mystisk magi

Et essay der lyver om sin egen ide

 

Det er det vi har glemt på en næstetip

Midt imellem grave midt i skyggen af Poe ikk’

Helt det vi ønsker og slet ikke nu

Frankerede øjeæbler drysset med jul

Itu

Jeg kan se på hendes kinder – du er langt væk

Drømme kredser om en andens tematik

Jeg tror jeg hører dig sukke, men du ser mig ikk’

Og jeg fornemmer du hooket på en anderledes musik

Der er intet jeg kan gøre, der er intet tilbage

Har du skrevet på papiret hvor et nummer ikke helt er visket af


Alt er gråt og gået itu, nu hvor ingenting gik som det sku, vi der

troede alt kan reddes med ord – taler lidt endnu.


Ordet er mit, jeg siger det der står for skud

Lad os tale samme, tale frit og tale ud

Vi håbede at ligge i de rigtige marginer

Men stilheden larmer midt i trukne gardiner

Jeg slukker for lyset og bukker mit hovede

Nogen gang går det bare ikke sådan, som det skulle have gået


Alt er gråt og gået itu, nu hvor ingenting gik som det sku, vi der

troede alt kan reddes med ord – taler lidt endnu.

Hun pumper

Gabene og i gråt glider tiden over vejene

Med kun sin egen skygge efter sig

Skyernes frakke lægges rundt om min hals

Tvinger natten til at vælde ud og vælte alt

Uret det her hængt her i mellem mine øjne

Her har støjen længe gået gennem fløjene

Gået med tiden langt længere end ind

I et med tapetet og tilbage igen

Men så kom hun, som født af en drøm

Og hun rullede cigaretter og tobakken var af strøm

Og af blikke og af stilhed og af stemmer – mine rødder

Beatet det har plantet sig under mine fødder

Nu pumper hun i søvne, hun pumper ud i nat

Hun pumper – lader flammer rydde op

Hun pumper “Minder er så sidste år,

Så pump det op, før – før klokken slår”


Der har ligget et pres fra himmelbuen og herned

Horisonten den har banket som arterier holdt i live

Fra en borg, hvor et ur har skrevet politik

Så nu kaster vi med spyd og tændstikker

Spurtet gennem byen, Ja-hatten over øjnene

På flueben over brostene – skøjtende

Stiller vi skoene med snuder mod hinanden

Så vi snubler når vi tager benene på nakken

Klæd dig i en rød kappe, kom lad os gå

Sving den over byen og lad beatet slå

Lad det pumpe, lad det blæse, lad det banke igen

Vi stopper først når hele verden er brændt

Nu pumper hun i søvne, hun pumper ud i nat

Hun pumper – lader flammer rydde op

Hun pumper “Minder er så sidste år,

Så pump det op før, før klokken slår”.

Frit fald / Den samme rille

Det er ligesom en flugt, der foregår

Et siddesår blev et liggesår over år

Så blå læber har man aldrig set på hans kontor

Skærmkolde skæbner med de tarveligste kår

Hele hans familie smiler fra hans skrivebord

Oprigtige i hans fravær på 10. sæson

Han husker dem i glemslen han er me’ på en lytter

Et glansbillede, hvor luften stadig drypper

Af knofedt og dufter i hver en afkrog

At statistiske lyn, umiskendelig smag af sulfo

Her har ingen nogensinde tabt

Et fingeraftryk, et kys eller en knap

Det er sådan et kvarter, hvor man sover under sengen

Selv dørklokkerne er låst her omkring

Det er sådan et kvarter, hvor man sover under sengen

Selv dørklokkerne er låst her omkring


Syng og skrig som vinden i H-mol

Lad det stå på – gå koldt

Det er som vand mellem mine lange fingre

Tørrer det af som en andens problemer

Bedøvende ligeglade

Berøvet i frit fald

Bedøvende ligeglade

Frit fald


Vi står her og går her de sminkede lig

Med et mørke i halsen let genkendeligt

Snubler over gader irriterende talrige

Vi valser i spændet mellem fattige og frie i

Mere end én betydning slår vi fra os når vi falder

Vi hører alle gaden midt i natten, når den kalder

Den flår farverne af os til vi står nøgne klædt i sorte

Og hvide skygger af hinanden

Vi har hørt det før, så nu gør vi det kort

Fra den ene ende af lokalet til den anden

Campari danser som slettelak over hjernebark

Nænsom som et barn med lighter

Hverken neglelak eller uret kan skjule

Livet har bundet dine årer med en knude

Det er sådan et kvarter, hvor man sover under sengen

Selv dørklokkerne er låst her omkring

Det er sådan et kvarter, hvor man sover under sengen

Selv dørklokkerne er låst her omkring

Vegetorsk

Det er ikk fordi at jeg vigtig-vakker-tar

Jeg har da bøffet et par deller sku jeg men’ – jeg har

Sikkert mulighed for at tænde en grill

Sårn’ engangs-mesterslagter i en kort rum tid

Som kosmonaut laser-fætter ku jeg pille dem ned

Få kylle-rylle-kotelette-hakkedrenge på gled.

Det nytter ikke noget jeg har intet udestående

Med nogen så – det er bønnesuppe jeg må koge

I mit hovede har jeg krydderi-blandinger til 

Alle facetter af et kød-klammeri om man vil

Og jeg ved hvilken vin, jeg skal drikke til svin

hvilke lemonader jeg skal bade falske padder i

Men det bli’r ikk’ til noget som helst

Jeg har ikke en rigtig boa eller rigtig pels

Og jeg vil helst, fremstå pumped

Men for det meste ender jeg med at tænker mig om

Der skal læres at leve med det rigtige sind

Lang i tanden – Der’ for mange af dem

Det svært helt at leve med det rigtige sind

For få a’ de få – Der’ for mange af dem

 


En forbandelse – ku man kald det

Manden der ikke ku fører krig uden først at falde til-

bage til diplomati’t der ligger bagved

Bær der dyppes dypt i karamel og sokkelade

Mmm – ja fy for pokker ja’ en sucker for de

Planter der ka lokke selv den ond’ste måggerfågger af en

Hveps – – Det ikk’ så svært at forklar

Selv de’ le’ste gebis, har par sø’ kindtændaar

Yir – så lad os alle tag et break

Der er for meget H 8 – det’ depri på sigt

For tænk om vi sku gå, med vaders

Konstant på så Haders ikke ku nå

At få fødder indenfor og under vor’ hud

Og kravl rundt derind, der under din kind

Hvor der før lå en fin KarlJohan og absorber’t

De tårer der sprang frem, et onde blev til flere

Gavnlig Løgn

Jeg holder stille uden at holde på noget

Hverken min kæft eller hvad jeg ikke bør love

Hovederne nedkølet og under armen

Forarmet, forkvaklet top formidabelt.

Bygger hyper-købemænd med digitale tegnedreng’

Der bytter byttepenge om til ikke eksiterende ting

Så tal tomt – tal ørerne fulde

Tag tal og tæl kroppene hule

Se os stå og købe perle af svin

Perler smeltet af talater-plastik farin

Der går et hvin igennem salen igen, da der

Købes flere tæpper for at få plads til flere

Af gårsdagens løfter der glemmes imorgen

Det lort det fejes bort, når det blinker for oven

Hvor den tynde sol er smeltet bort

Men i et tværsnit af hverdagen går det nu godt.

 


Vi har nået nok den magreste tid

Mager på fornuft, mager på flid

Mager på mennesker med menneskeliv

Eller er det os’ en løgn vi fortæller os selv?

Velvidende alternative facts er en ting

Tømmer vi lommer mens vi drømmer os ind

I en verden hvor at herren, en uanfægtelig gud

Ku’ tæv’ alle de tosser der ikke mener som mig! buh hu

Vi er børn der bor i voksen hud

Vækster for at fylde som en varmballon hvor luften går ud.

Og når vi når den tynde tid, hvor lommerne tømmes

Hårde liv leves og søde drømme drømmes?

Så kan vi ikke vende sten

Vi ved ikke hvad vi tænker eller føler når vi mangler én

Der lyver os ind i vort fjæs

Vi ved hvem vi er når vi ved hvad vi ikk vil

Det lyder som det lød

Figenblade i skrævet på en gammel mand

For fanden hvor blir der slået esser i ærmet konstant

Tænk det ud af boksen, efter manden ikke bolden

Trods bolde er alt hvad der er i luften.

 

Få ben i skeen og næsen i den anden hånd

Omdrejningspunkt for andres fikspunkt

Og klargjort til smøger i ærmerne i en varm grød

Selvom der køres i tomgang som flere hoser på en fod.

 

Koldvandsgriber pøser i blod

Stabler tunger hvor det laveste gærde stod

Og se det stå så klart i kortenes kys

Papegøjer skydes over bordet med de to lys.

 

De stod så fint, der hvor kæresterne sad

Hvor der stadig skides i det fælles bad

Når pøller flyder rundt hvor hjerteblodet blødte

Så skyller vi det ud med de næste førstefødte

 

Spring det over – vægtskåle

Hold bagklogskaben tæt til kroppen

Og der slås på høje bølger, prøves tråde med kræfterne

Som der sparkes til hjørne i de nye kapitler

En finger i bladet fra munden

Stirre sig blindt på begge ben fra jorden

Og slår på tromme ved vandrørets byld

Der lyder helt ad helveds til

Lad der lyde B når de bredde vifter A’er

Grib de gode råd, fra fandens knogler

Og skovene er træge træer, så trætte

Luk skuffen i for rørene der alligevel skratter

Begemand

Øje for begemand, tand for plettet trøje

Jus talionis gør jura-strudserne sløje

Kindvender tænder på lille stykke rødt kød

2 styks – rosé – uuh så sød.

Det started en gang sårn mandag morgen

På et gammelt gusten bjerg lig’ uden for Låsby

2. Fjollebog kappa 21 – avs

Filibaba for en lammer, i det mindste, var den flyv

Og vi tror det er lyv, syv synder holdes stangen

Etik, moral og fåk der er mange

Reducerbar, klart – det kan gøres letter’

Ud med frøken blind og alle hendes vælgere

Hænder møder kinder og hvis tiden vender ender det nok

Med at de der fjende-hænder tænder kinderne igen

Ugh – sådan

Så ’r vi tilbag’ hvor vi started igen

 

Lov at du lover

Hvad du holder i sind’

Ens for alle er ik’ alt for ens

Tinget tager tid

Det er ren disciplin

Ens for alle er ik’ alt for ens

 

Tjek, tjek, tjek det talionis for det Battermand

Super, hurtig lammer fra et ego der kan skræmme selv’n

Hel vild hårdhud’t håndlanger hund

Lang i spyttet – ser en smule Føtter a’tig ud

Kappeklædt kampklar kleppert der vi’ fang’ da’

Smækker da’ i brummern’ hvis du ud på en skumlern

Plan og hva’ fa’en ha’ du regn’t me’?

Snupper du en sko ska do garderobe-statte det

Så tjek tjek tjek det checkhæfte ud

Ja tjek tjek tjek det checkhæfte ud

Yir tjek tjek tjek det checkhæfte ud

Stikker du den frem ka du hurtig få blodtud

Og sikke dog den sprøjter sårn en frækkert der er bøj’t

Det sætter sig på trøjen og det pletter ufornøjt

Ikk’ til at slip – af med igen

Øje for en begemand og hoved for en hånd